I dag har virkeligt været endnu en af den slags dumme dage, hvor jeg simpelhen bare ikke lige havde det i mig, der skulle til, for at jeg kunne tage mig sammen til at nå noget som helst ud over lige det så absolut allermest nødvendige.

🙁

Så i dag har jeg intet nået ud over at vaske og stryge to maskinefulde ( 51 stykker ) tøj, der er kommet på plads i diverse skabe og skuffer, gå rundt om containeren med dagrenovation, gå rundt om containeren med pap, handle ind hos Aldi på Søndre Ringvej samt putte de nyindkøbte varer rigtigt på plads, rydde til side, vaske op, tørre af samt stille på plads efter min Skats og min morgenmad samt min frokost, vande alle vores stadigvæk helt små plantepusser samt øvrige potteplanter og nippe visne blade samt blomster af dem og så lige aflive aftens opvask sammen med min Skat.

Til gengæld kan jeg så glæde mig over, at jeg i eftermiddags endelige langt om længe tog mig sammen og derfor fandt jeg løbeskoene frem, hvorefter min svage højre ankel samt ømme højre hæl blev udfordret med fire minutters løb, hvilket de begge to indtil videre ikke har brokket sig over, samt at jeg har nået at sidde med det lille igangværende hækleprojekt i en lille times tid og at jeg har læst cirka tre hundrede side i den igangværende bog – Jussi Adler-Olsen: "Washington Dekretet".

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, stegte panerede skinkeschnitzeller, der er pyntet med lidt friskpresset citronsaft, samt nogle skriver rygbrød.

I fredags fyldte min blog fem år og efter fem år som blogejer, tillod jeg mig at tænke lidt over, hvorfor jeg i grunden har en blog og dermed nåede jeg frem til følgende …

Min blog er først og fremmest mit lille helt private fristed. For jeg slapper af samt hygger mig gevaldigt med at skrive på den, samtidigt med den fungerer som min dagbog, mit fotoalbum, min huskeblok, min opslagstavle, min scrapbog med mere af den slags.

Min blog er meget kort fortalt stedet, hvori jeg skriver småt og stort om løst og fast i min hverdag. Der hvor jeg skriver om både de gode ting samt de dårlige ting i mit liv. Der hvor jeg skriver om alt det, der gør mig glad og som får mig til at føle, at jeg er i live og at jeg ikke kun lever. Der hvor jeg tillader mig at skrive om det, som jeg er ked af. Der hvor jeg giver mig selv lov til at sætte ord på mine allerinderste følelser og tanker. Der hvor jeg gemmer billederne af mine sidste nye kreative udfoldelser samt de sidste nye ænder, der er kommet ind i min "lille" samling.

Jeg er faktisk altid fuldstændigt 100% ærlig om alt det, jeg skriver om på min blog og hvorfor skulle jeg i grunden ikke også være det ?

Min blog er jo en del af mig og selv om jeg så ikke skiver om alt i mit liv, så kommer dog trods alt stort set 99% af det hele med på min blog i en eller anden form. Så de få faste læser af min blog, hvis der ellers er nogen, kommer nok med tiden til at kende mig rigtigt godt.

Nogle vil måske mene, at jeg er alt for ærlig på min blog, men på den anden side har jeg altså ikke lyst til at behage andre, hvis det kræver, at jeg skal mishage mig selv, og kan folk ikke lide det, de læser her på bloggen, kan de jo bare lade være med at læse med.

Faktisk har jeg slet ikke lyst til at være andet end lige præcist den pige, som jeg rent faktisk er inderst inde. Det er den pige, der bliver sluppet ud i 100% fri dressur på denne blog. For hun har alt for længe på grund af andres underlige og i bund samt grund fuldstændigt ligegyldige holdninger samt meninger været spæret inde, og hun vil så gerne ud samt bare have lov til at være sig selv.

Da jeg startede min blog op, hvilket sket om morgen den 1. april 2006 klokken 6:00, satte jeg mig for, at den skulle være et lige nu og her øjebliksbillede af mit liv. Det var også derfor, jeg i starten aldrig nogen siden skrev om bare en lille bitte brøkdel af alt det, der lå før dens fødsel, men nogle gange og især her de sidste par år har jeg følt et virkeligt stort behov for også at få lov til at sætte ord på alle de tanker, der kværner rundt i mit hovedet om mit liv, før min blogs opstart. Det er jo trods alle disse ting og især det de har gjort ved mig, der har fået mig til at blive så i manges øjne underlig, som jeg nu en gang er, og så udgør alle disse ting den manglede 1% af mit liv på denne blog.

Jeg vil dog ikke lænegere love, at der ikke i ny og næ lige vil komme lidt om mit liv fra tiden før den 1. april 2006 klokken 6:00, men det bliver ikke i dag, for jeg vil meget heller skrive om noget andet, hvis jeg altså skulle få tid til at skrive på min blog i løbet af dagen.