Igen i dag sørgede solen for, at dens opgang blev en af dens slags solopgange, jeg simpelhen bare ikke kunne lade være med at nyde samt fotografere. Så derfor kommer der her endnu en lille billedserie af en solopgang over Astersvej, som den så ud henholdsvis klokken lige præcist 5:43 …

… klokken lige præcist 5:50 …

… klokken lige præcist 5:54 …

… klokken lige præcist 6:03 …

… klokken lige præcist 6:09 …

… klokken lige præcist 6:13 …

… samt klokken lige præcist 6:19 …

… og endnu en gang føler jeg mig både heldig samt priviligeret, fordi jeg har muligheden for at få lov til at oplev den slags skønne naturfænomener, dels fordi vi har næsten fri udsigt herfra, hvor vi bor, og dels fordi jeg som 100% fuldtidshjemmegående har mulighed for at bruge tid på den slags, da jeg ikke lige skal jage ud af hoveddøren senest på et bestemt tidspunkt hver morgen.