Dagsarkiv: fredag, 1. april 2011, 21:00

Små sorte hæklede kaniner


Hverdagen, Håndarbejde.

Jeg kan vist lige så godt indrette mig efter, at jeg lige for tiden desværre igen er inde i en af de der lidt dumme perioder, hvor jeg simpelhen bare ikke rigtigt har det i mig, der skal til, for at jeg selv føler, jeg både fysisk og psykisk har overskud nok til at sidde med en eller anden form for håndarbejde, da jeg bruger den energi, jeg kan mobilisere, på alle de helt almindelige praktisk hverdagsopgaver.

Da det samtidigt med det er mindst lige så naturligt for mig at sidde med en eller anden form for håndarbejde, som det er for en fisk at svømme og for en fugl at flyve, så kan jeg jo alligevel ikke helt undlade at nørkle med et eller andet og derfor har jeg i løbet af i de sidste fire dags tid nået at fremstille otte små sorte hæklede kaniner, hvor af de to kan ses her …

2011/04/01/401.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design og jeg har brugt, hvad der svarer til lige knap og nap halvandet nøgle sort ( farve nummer 502000 ) ID Bomuld ( 100% bomuld ) fra Coop Danmark, otte lyserøde ( farve nummer 570144 ) og seksten lyseblå ( farve nummer 570146) Rocaollesperler fra Panduro Hobby, samt gult ( farve nummer 25825 ) 3 millimeter bredt silkebånd og lidt fyld fra en lille monteringspude fra Stof & Stil.

Aftens menu …


Hverdagen.

… endte med at blive til en af den slags, der kan gå direkte fra fryseren via en varm ovn samt en varm stegepande og så ind på bordet …

2011/04/01/301.jpg

… pomfrit, kylletter samt nogle skriver rugbrød.

De gror


Hverdagen.

I søndags nåede min Skat at så 44 tomatfrø for vores under-underbo og plante ni lykkekløverløg samt så ti forskellige slags frø ( 30 frø i alt ) for os selv. I tirsdag kæmpede det allerførste lille bitte plantepus sig op igennem jorden, så det kunne få både luft og lys og i dag har det lille plantepus fået selskab af ikke mindre end 28 bitte små tomatplanter …

2011/04/01/201.jpg

… samt fjorten andre små plantepusser …

2011/04/01/202.jpg

… og samtlige af de ni lykkekløverløg, min Skat puttede ned i en stor urtepotte i søndags, er nu blevet til et lille bitte plantepus ….

2011/04/01/203.jpg

… der har så travlt med at vokse sig stor, at vi næsten kan se, at de gror.

Rappende kylling


Hverdagen, Ænder.

Selvfølgelig ved jeg udemærket godt, at det er fredag den 1. april 2011 i dag og at der derfor er mulighed for at blive udsat for en aprilsnarspøg, men to af salgsen på den samme kassebon er lige i overkanten efter min mening.

Under formiddags lille gåtur gik jeg ind til Roskildes centrum samt rundt om Ro´s Torv, hvor jeg dels så på vinduer i hele centreret og jeg dels handlede lidt ind hos Føtex, hvor jeg blandt andet købte en pakke med svinelever. Da jeg så lige gennemgik min kassebon, før jeg forlod butikken, kunne jeg se, at jeg havde købt svinehjerter. Okay begge dele går jo for at være indmad og begge dele har også nogenunde den samme farve, men så er der nok heller ikke ret mange flere lighedstegn imellem svinehjerter og svinelever.

Da jeg så nåede til næste punkt på min kassebon, kunne jeg se, at denne lille kortplyssede størrelse …

2011/04/01/101.jpg

… er en kylling. Er der så nogen, der kan fortælle mig, hvorfor den så siger: "RAP ! RAP ! RAP !", hver gang den bliver trykke på dens venstre vinge ?

Nu er det meget langt fra allerførste gang, at medarbejderne hos Føtex eller er det mon hos Dansk Supermarked, har problem med at skrive det rigtigt navn på deres plysdyr, for som et eksempel så købte min Skat og jeg sidste år to mundtre plysænder med meget skæve næb, der på kassebonen var blevet til plysbamser.

Dagens rappende kylling, der i min verden er en ælling, kostede for øvrigt 29,95 kroner og den har allerede fundet sig rigtigt godt til rette hjemme hos min Skat og mig.

Den femte fødselsdag


Hverdagen, Ænder.

I dag kan denne søde lille kreative størrelse …

2011/04/01/001.jpg

… fejre sin fem års fødselsdag. Da det i morges klokken 6:00 var lige præcist fem års tid siden, jeg skrev det allerførste lille bitte indlæg på min blog / i min dagbog Den Kreative And.

🙂

I løbet af de første fem års tid er det blevet til ikke mindre end 4.930 små og store indlæg ( dette er indlæg nummer 4.932 ) om løst og fast samt stort og småt i mit liv. Alle disse indlæg indeholder i alt 1.434.042 ord og de fylder totalt 8.083.461 bytes inklusiv diverse billeder.

Der til kommer, at jeg i løbet af de første fem års tid har modtaget 581 kommentarer, hvilket så bare ikke passer helt, for cirka halvdelene af disse kommentar har jeg selv skrevet som et svar på en kommentar. De 581 kommentarer indeholder 47.519 ord og de fylder totalt 274.196 bytes.

I løbet af sine første fem leveår har min blog haft 73.851 besøgende i hvert fald hvis jeg skal tro på, hvad der står i Statistikker – Generelt, men personlig har jeg på fornemmelse at hovedparten af alle disse besøgende er søgemaskiner, der så bare ikke lige har fundet det, de søgte.

🙂

Da jeg skrev det allerførste lille bitte indlæg på min blog , havde jeg sat mig for, at min blog skulle være en form for åben dagbog over mine få kreative udfoldelser, der så skulle krydders med lidt løst og fast om lidt stort og småt i min hverdag samt selvfølgeligt om ænder, fordi jeg jo samler på dem, men når jeg nu her til morgen sidder og ser tilbage på alle de mange indlæg, det er blevet til i løbet af de første fem års tid, så kan jeg ser, at det mere og mere er blevet til, at jeg skriver allermest om løst og fast om stort og småt i min hverdag, der så bliver krydret med mine kreative udfoldelser, oplevelser samt ænder, samtidig med jeg i større og større grad oftere og oftere bruger min blog som en form for selvterapi, da jeg brugen den som stedet, hvor jeg kan komme til at sætte ord på nogle af mine inderste følelser samt tanker.

🙂

Hvor mange indlæg mon det kan blive til i løbet af de næste fem års tid og mon min blog virkelige kommer til at fejre sin ti års fødselsdag ?

😉

Mit logo er for øvrigt tegnet af Maud Pedersen.

Aprilsnar


Hverdagen.

For elve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Aprilsnar, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Jeg har dog tilføjet et par nyere begivenheder i dette indlæg for at gøre det lidt mere aktuelt.

Aprilsnar er en meget gammel skik, der hænger sammen med foråret, der traditionelt har givet en god anledning til at drille, gække og vende hverdagens normer sådant lidt på hovedet, lige som det for eksempel også sker til både nytår og fastelavn.

I Tyskland har man kendt til skikken at narre april fra begyndelsen af 1600-tallet, men en lignende skik, der hed qurinalerne, fandtes allerede i det gamle Rom. Den gang var narrerierne knyttet til nytår, hvor vi jo også i dag bruger forskellige former for spøg-og-skæmt samt laver godmodige drillerier med hinanden.

En af de mange spændende teorier omkring valget af lige præcist den 1. april til at være narredato hænger sammen med kalenderreformen. Det vil sige overgangen fra den juliansk til den gregoriansk kalender, men hvorvidt det passer eller ej, kan man ikke rigtigt finde ud af. For langt de fleste kulturer har en eller anden form for forskellige narredage, der som regel er placeret i tilknytning til betydelige skift i årets cyklus som for eksempel nytår og forår.

Frankrig var det allerførste land i Europa, der overtog pave Gregorius´ kalender, hvilket skete allerede i 1582, men allerede i 1564 havde en vedtaget lov flyttet årets officielle starttidspunkt fra påske til den 2. januar. En af konsekvenserne ved dette kalenderskift var, at nytår blev flyttet fra en dag i slutningen af marts til den 1. januar.

I følge denne teori blev den franske betegnelsen Poisson d´avril, der kan oversættes til Aprilsfisk sammen med drillerier, knyttet til de stædige, der ikke ville lade sig indrulle i det nye system, men derimod hårdnakket holdt fast ved at fejre det gamle nytår.

Denne teori kan dog ikke forklare, hvorfor aprilsnarreriet så var udbredt i anglikanske så vel som protestantiske lande på den 1. april allerede før overgangen til den gregoriansk kalender.

I gamle dage, det vil sige for en cirka 150 til 200 år siden, handlede aprilsnarrerierne primært om at få sit "offer" til at løbe afsted for at gøre eller se et eller andet. I dag handler aprilsnarrerierne primært om, at få sit "offer" til at tro på et eller andet.

I 1700-tallets bondesamfundet gik aprilsnarreriet primært ud på at gække eller narre en eller anden til at løbe april. Hvilket vil sige,at man skulle få et "offer" til at begive sig af sted i et opdigtet ærinde eller få vedkommende ud på gaden med en påstand om, at der for eksempel var ildebrand eller lignende. Denne form for aprilsnar har man kendt til i København siden slutningen af 1700-tallet. Var man så heldig, at man fik sit "offer" til at begive sig afsted, råbte man: "Aprilsnar !" efter vedkommende på præcist samme måde som man gør det i dag.

Denne form for aprilsnarrerier kan også godt forekomme i dag. For eksempel oplyste en lokalradio for nogle år siden, at der hos De Danske Spritfabrikker var sket en fejl i produktionen, hvilket havde bevirket at forskellige alkoholprodukter var blevet blandet sammen. Da det jo ikke kunne sælges, men bare skulle smides ud, tilbyd man derfor folk, at hvis de den 1. april det år tog dunke, kander med mere med til De Danske Spritfabrikker, kunne de få adskillige liter af det mislykkede produkt ganske gratis. Dette resulterede i en meget lang kø af folk, der var udstyret med alle mulige og umulige former for dunke, flasker, kander med mere, foran De Danske Spritfabrikker og alle som en har de helt sikkert følte sig ret så snydt, da det gik for dem, at der kun var tale om en aprilsnar.

Som reglen er aprilsnarrerierne ganske hamløse, men dog ikke altid for eksempel var en af de ældste skriftlige aprilsnarrerier, man kender til, langt fra harmløs … forfatteren Jonathan Swift, der blandt andet har skrevet "Gullivers Rejser", udgav i 1708 en lille almanak, hvori han blandt andet forudsagde den engelske astrolog John Partridges død. For han ville dø af feber den 29. marts 1708. Den 30. marts 1708 udsendte Jonathan Swift, som skrev under pseudonymet Isaac Bickerstaff, en pamflet, hvori han oplyste, at John Partridge så sandelig allerede var hedengangen. Hvilket resultatet i, at den stakkels "afdøde" vakte helt vildt furore overalt, hvor han kom den 1. april det år. Om morgenen den 1. april 1708 blev John Partridges vækket af folk, der kom for at arrangere hans begravelse. Det må vel siges, at være en noget ret så makaber aprilsspøg samt practical joke, som forfatteren Jonathan Swift havde fundet på.

Et nutidigt eksempel på et ikke helt så harmløs aprilsnarreri, der formentlig helt utilsigtet afstedkomme panik, var der webstedet Euroinvestor den 1. april 2001 oplyste følgende … TDCs direktør Henning Dyremose er på vej til at forlade sin nuværende stilling, da han ønsker at vende tilbage til en tidligere ansættelse … det har nu næppe været tanken bag dette aprilsnarreri, at der skulle handles på udsagnet, men det blev der. For nogle af TDC´s investorer valgte på baggrund af udsagnet at sælge ud af deres aktier, og hverken disse investorer eller for den sags skyld Københavns Fondsbørs syntes, at det var spor morsomt, da det gik op for dem, at der var tale om et aprilsnarreri.

Drillerierne i forbindelse med Aprilsnar er ikke kun noget, der foregår i de små hjem. For hvert år vrider massemedierne lige fra aviserne over fjernsynet og radioen til Internettet deres hjerner for at finde på en nogenlunde rimelig "troværdige" historier, de kan bilde deres lyttere, læsere og seer på ærmet.

Dette fænomen har været kendt i hvert fald siden begyndelsen af 1900-tallet, hvor en københavnsk avis i 1914 kunne oplyse de forundrede læsere om, at solen havde sovet over sig, og derfor var den stået 9 minutter for sent op.

I dag har langt de fleste aviser med bare nogenlunde respekt for sig selv stort set altid en aprilsnar i form af en fingeret og temmelig usandsynlig historie, der står et eller andet sted i spalterne den 1. april. Ofte har historierne den lille finesse, at datoen 1. april eller ordet ranslirpa, der er aprilsnar stavet bagfra, indgår i teksten.

Avisernes aprilsnar har igennem årerne løb været talrige, men de har som regelen "kun" handlet om at narre læserne og ikke om at få læserne til at handle. For eksempel har Politiken under en skraldemandskonflikt forsøgt at bilde deres læsere ind, at mågerne i Århus var blevet så talrige, at der ikke var føde nok til dem alle sammen og at de derfor var begyndt at gå til angreb på mennesker i bedste Hitchcock-stil, og Berlingeren har påstået, at Netto-kæden ville åbne forretning i flere etager inde i Rundetårn.

I en årrække har radiomediet også været med på spøgen. For eksempel udsendte Danmarks Radio, det var dengang, det stadigvæk hed Statsradiofonien, en aprilsspøg i 1946 i en udsendelse, hvor man besøgte en opfinder, der havde konstrueret et helt fantastisk apparat, der gjorde det muligt at se alt, hvad der foregik på et hvilket som helst sted i hele verden.

På Internettet kan man naturligvis have sin aprilsnar liggende på en særlige del af siten, som kun er åben den 1. april. Det var lige præcis hvad Danmarks Radio gjorde i 2002, hvor der blev oprettet en særlig website, hvor personer, der havde lyst til at blive studieværter, kunne tilmelde sig og blive castet. Op til flere tusinde personer klikkede sig ind, fordi de ville tilmelde sig, men de gik altså desværre lige direkte i en aprilsnars fælde.

Sankt Hugos dag


Hverdagen.

For elve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Hugos dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Hugos dag eller Den hellige Hugo af Grenobles dag og ifølge legenden blev han født i år 1052. I år 1080 blev Hugo som 27 årig bispeviet af den hellige pave Gregor den syvende. Hugo døde den 1. april 1132 kort før sin 80 års fødselsdag og allerede den 22. april 1134 blev han helgengkåret af pave Innocent den anden på konsiliet i Pisa.

Lige ledelse efter legende så var Sankt Hugo så from, at han havde lovet, at han aldrig nogensinde ville nærme sig en kvinde og det løfte holdt han i 50 år altså lige indtil sin død.

Sankt Hugos relikvier blev opbevaret i Maria-katedralen i Grenoble helt frem til 1500-tallet, hvor de faldt i hænderne på Hugenottene, der brændte dem offentlig.

Ifølge folkeovertroen i det gamle bondesamfund blev disciplen Judas Iskariot fødet den 1. april, men det kan hverken af- eller bekræftes.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Sankt Hugos dag.