For elve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den lange artikel om påsken, jeg her vil bringe endnu et lille udklip fra … i dag handler det om påskeaften.

Imodsætning til langfredag så er påskelørdag eller påskeaften en rigtigt glad samt glædens dag. I det gamle bondesamfund blev påskeaften også kaldt for skidnelørdag på grund af at rigtigt mange spiste "skidne æg" altså hårdkogte æg i sennepssovs den dag.

Rent faktisk var påskelørdag en rigtigt æggedag og ikke mindst for børnene, der løb fra gård til gård og tiggede æg. Alle de indsamlede æg blev efterfølgende dekoreret ved at man først tegnede på deres skaller og man derefter kogte dem i rødbedesaft eller sammen med kaffegrums, løgskaller eller stenmos.

I det gamle bondesamfund var der også tradition for at trante, det vil sige trille, de dekorerede æg ned af en bakke, en skråning eller et skråtstillet bræt og var man så heldig, at man ramte et af de andres æg, så havde man vundet det.

Ifølge folkeovertroen i det gamle bondesamfund, så må man ikke spise de æg, der er gå istykke under ægtrillingen, for de skal blive liggende som et påskeoffer til fuglene.

Ægget har jo altid været et symbol på frugtbarhed samt liv og der er derfor nok ingen form for tvivl om, at alt dette med påsken og æg er en rest fra en ældgammel hedenske frugtbarhedsfest.

Påskelørdag er en for øvrigt en hel almindelig lørdag i hele Norden.