Det er lige før, at i dag også har været en af den der slags dumme dage, hvor jeg simpelhen bare ikke lige har det i mig, der skal til, for at jeg kan tage mig sammen til at nå noget som helst ud over lige det så absolut allermest nødvendige.

🙁

I løbet af morgen, formiddagen samt første halvdel af eftermiddagen, nåede jeg kun at vaske og stryge to maskinefulde ( 53 stykker ) tøj, der blev puttet på plads i diverse skabe og skuffe, rydde til side, vaske op, tørre af samt stille på plads efter min Skats og min morgenmad samt min frokost og så at læse de sidste cirka tre hundrede side i den igangværende bog – Jussi Adler-Olsen: "Washington Dekretet".

Da min Skat kom hjem fra arbejdet, tog han lige noget lynhurtigt frokost, før han satte sig foran sin computer og så var det, at jeg tog mig sammen til at udfordre min svage højre ankel samt ømme højre hæl ved at gå en lidt længere tur ( cirka 6,5 kilometer ), for jeg gik en tur hen til Vestervænget og vores faste klasselotterikollektør dels for at tilmelde vores Klasselotterisedler til betaltingsservice og dels for at give hende en lille afskedsgave.

Mie, der jo næsten var som en mor for mig, samlede på ugler, så hver gang jeg fik øje på en lille ugle, jeg havde råd til at købe, uden den ødelagde min økonomi, så købte jeg den til hende. Nogle gang fik Mie så uglen allerede næste gang vi sås, og andre gange så gemte jeg den til hendes årlige pakkekalender, der stort set kun bestod af ugler.

Da Mie døde, havde jeg allerede nået at købe nogle forskellige små og mindre ugler, der skulle havde været i hendes næste pakkekaldender, som hun jo så desværre aldrig fik.

Allerførste gang min Skat og jeg besøgte vores nye faste klaselotterikollektør, hvilket skete cirka tre måneders tid efter Mies død, så vi, at hun samler på ugler og dermed blev vi enige om, at de ugler, jeg havde købt til Mie, men som hun jo desværre aldrig nåede at få, dem kunne vi jo så give til vores faste klaselotterikollektør, så næste gang, vi skulle forny vores klaselotterisedler, fik vores faste klaselotterikollektør en lille ugle af os og det har hun så fået hver gang lige siden.

På en måde passer det jo så meget godt med, at vores faste klaselotterikollektør nu trækker sig tilbage, for ud over de to små ugler hun fik af os i lørdags og nogle forskellige former for ugler, der ligger i en kasse ude hos Shurgard, så var der kun en hvid siddende plys ugle tilbage og det var så den, jeg synes, hun skulle have som en lille afskedsgave.

Vores faste klaselotterikollektør havde jo ikke lige frem forventet at se mig, for vi fornyede jo vores Klasselotterisedler i lørdags, men da hun så fik at vide, at vi fremover vil have vores Klasselotterisedler på betalingsservice og at hun får lov til at tilmelde dem for os ( jeg har selv udfyldt talonerne og hun skal bare sende dem ind til hovedkontoret, men hun får en minimal bonus, hvis hun gør det for os og hun får intet, hvis vi selv gør det ) så blev hun glad for, at vi havde tænkt så meget på hende, men hun blev endnu mere glad, da hun fik den hvide siddende plys ugle, jeg havde med til hende.

🙂

På vej hjem fra vores nu forhenværende faste klasselotterikollektør, kom jeg forbi Netto på Holbækvej og i stedet for bare at gå forbi den, så gik jeg ind i butikken, så jeg lige kunne købe nogle af de varer, jeg ellers skulle have haft købt inde i Roskildes centrum i løbet af i morgenformiddag, og så var det, at denne lille pjuskede plyssede størrelse …

… på en eller anden næsten helt uforklarlig måde lige pludseligt lå i min indkøbskurv, men da den kun kostede 29,00 kroner, så fik den altså lov til at blive liggende, så den kunne komme med mig igennem kasselinien samme med mine andre varer og den derefter kunne komme med mig hjem, hvor den allerede har fundet sig rigtigt godt til rette.