Arkiver

Farvel Mie


Hverdagen.

Mie og Svend Aages søn ringede til min i formiddag og jeg viste med det sammen, at der var et eller andet helt galt med Mie, siden han gjorde det.

Mie sov stille ind, som man siger det, i mandags.

🙁

Mie bliver bisat i morgen, og hendes søn synes, at jeg skulle have det at vide, men hans far vil ikke ringe til mig, for han vil ikke have, at der er nogen, som får at vide, at Mie er død.

Lige nu manlger jeg ord, som er gode nok til at udtrykke, hvordan jeg har det. Mie stod mig så nær, så det er ikke hverken løgn eller overdrivelse, når jeg siger, at hun var min ekstra-mor, for hun nåede at være mere mor for mig, end hvad min egen mor nogensiden har været.

Ja, det lyder måske hårdt, at en datter kan sige og skrive sådant noget om sin mor, men det er kun dem, som ikke har kendt min mor, som vil synes det, alle andre vil forstå det.

Mie var meget syg og hun havde været så frygeteligt meget igennem i løbet af de seneste år. Hun skulle igennem i stor maveoperation her i staten af dette år og den var hun meget bange for. Hun var også meget bange for, at hun skulle blive endnu mere syg og især hjælpeløs, end hun allerede var.

I slutningen af november sidste år, faldt hun og brækkede det ene lårben, hun kæmpede med genoptræningen, da der imellem jul og nytår stødte en dobbelsidet lungebetændelse til, nytårsdag fik hun så en hjerneblødning og efter syvs timers kamp, gav hende krop så op.

Jeg vil komme til at savne Mie meget og det bliver hårdt for mig, at vende mig til, at jeg ikke længere har hende at dele mine glæder og oplevelser med samt at søge støtte og trøst hos, men jeg vil dog trøste mig selv med, at Mie ikke længere har ondt og at hun ikke vil komme til at lide mere ondt nu.