Dagsarkiv: fredag, 26. januar 2007, 19:17

Juletræer uden pynt


Håndarbejde.

Så blev jeg endelig langt om længe færdigt med dette par grydelapper …

2007/01/22/011.jpg

… som jeg begyndte på i starten af december 2005. Jeg blev da også meget hurtigt færdigt med at hækle de to ensfarvede bagstykker, det ene forsykke med motiv samt fik dette forstykke og et bagstykke hæklet sammen, så begyndte jeg på forstykke nummer to og da jeg manglede fire rækker af grantræet, slap det grønne garn op.

🙁

Så begyndte den lange og seje "kamp" med at finde en lille rest mere af det samme grønne garn, da jeg så efterhåndens havde brugt over et års tid på dette "projekt", fandt jeg på at købe et duk broderigarn i næste den helt rigtigt farve, men selv om jeg hæklede med to tråde broderigarn, blev det ikke pænt, for broderigarn er blankt og det bomuldsgarn, som jeg havde brugt, var mat.

🙁

I dag tog jeg så er rask beslutning og pillede den grønne del af det endnu ikke færdigt hæklet grantræ op og statede forfra på det med en helt anden grøn farve garn, som jeg havde et helt nøgle af.

De to grydelapper, som udgør et par, behøves vel heller ikke altid at være 100% ens, eller gør de ?

Jeg synes selv, at det ikke gør noget, at de to grantræer ikke er helt ens i farven og går man en tur ud i naturen, kan man også godt se en lille forskel i farven på diverse grantræer, selv om de er af den samme art.

🙂

Disse grydelapper er 100% eget design og jeg har brugt rødt "Cotto" ( 100% bomuld ) fra "Stof & Stil". Til den nederste af grydelapperne har jeg brugt grønt "Bomuldsgarn 100% bomuld Nr. 8/4" fra Coop Danmark og til den øverste af grydelapperne har jeg brugt grønt "Løve Soft 8/4" ( 100% bomuld ) fra HP Garn, men da alle tre garn-mærker har den samme tykkelse og kan tåle at blive vasket på den samme måde, så gør det ikke noget, at der er brugt forskellige garn-kvaliteter til det samme par grydelapper.

Nu vil jeg gå i gang med et par magen til og denne gang ved jeg, at jeg har nok både af det røde og det grønne garn, for det har jeg vejet efter.

🙂

Årets 1. ups !


Hverdagen.

Jeg er altså helt stolt af mig selv – det er jeg jo ligesom nødt til at være, når nu ingen andre vil være det.

😉

Vi var nået 26 dage ind i det nye år, før jeg kom til at købe nyt stof til lageret og jeg har for øvrigt endnu heller ikke nået at købe noget nyt garn i år.

🙂

Det med stoffet skete, da jeg i formiddags var i Panduro Hobby, da jeg lige ville hente deres nye gratiske forårs- og sommerkatalog. De havde slut-spurt på deres januar-udsalg og blandt andet havde de fyldt et helt bord med diveres ruller med stof med jule- og vintermotiver, som uanset før-prisen nu er sat ned til 25,00 per løbende meter.

Jeg faldt for dette søde stof med snemænd i blæsevejr …

2007/01/26/001.jpg

… som var sat ned fra 129,00 kroner per meter. Der var lige præcist 90,00 centimeter tilbage på rullen og dette stykke købte jeg så.

Jeg har allerede fået flere gode ideer til, hvad jeg skal bruge dette stykke stof til, men den ide, som bliver ved med at vende tilbage til mig, hedder en nederdel til mig selv. Så nu skal jeg bare lige havde fundet ud af, hvilken model det skal være og så skal jeg have fundet tid til at sætte mig sammen med min symaskine, så vi kan få ideen ført fuldt ud i livet.

🙂