Selv om det lige nu stadigvæk er næsten helt mørkt udenfor, hvilket jo skyldes, at vi af hensyn til alle de miljøubeviste er gået over til sommertid, samt at det småregner, så sidder der en solsorthan, der øver sig i at slå de allermest finurlige triller, i toppen af træet udenfor vores soveværelse vindue, hvilket den for øvrigt har gjort siden klokken lidt i fem, og jeg synes, at det simpelhen bare er noget så hyggeligt, at jeg får lov til at lægge øre til dens store anstrengelser.