Min veninde fra Rønnebærparken har længe som i flere år talt om "at komme på nettet", nu er hun så bare ikke lige frem typen, der rider samme årti, som hun sadler.

Den søndag, hvor min Skat og jeg besøgte min veninde fra Rønnebærparken i hendes kolonihave og hvor jeg fik nogle troldegrene af hende, fortalte hun os så, at hendes søn vil besøge hende om aften, så han kan hjælpe hende med "at komme på nettet" og at hun i løbet af aften vil sende mig en sms med hendes e-mail-adresse.

Da jeg ikke hverken så eller hørte noget fra min veninde i Rønnebærparkens side af den aften eller dagen efter, ringede jeg om tirsdagen til hende for at høre om hun var "kommet på nette". Det var hun ikke, for hendes computers keyboard er så gammelt, at det er født uden et @. I dumhed og fordi jeg gerne vil prøve på at hjælpe hende, tillod jeg mig så at spørge: "Har I prøvet at holde alt-tasten nede, imens I trykker først på 6 og derefter på 4 på det numeriske tastatur ?", hvortil hun svarede: "Min søn er ikke lige frem dum og han har slet ikke brug for din hjælp !".

I torsdag i sidste uge, da jeg var på vej hjem inde fra Roskildes centrum, mødte jeg helt tilfældigt min veninde fra Rønnebærparken, og hun lagde så ud med at fortælle mig, at hun er både meget sur samt især meget vred på mig på grund af min yderste arrogante, hoverede og nedladende holdning over for hendes søn, for som hun sagde: "Nå det gælder alt, der har noget med computer at gøre, så kan ingen og slet ikke du og din Skat tilsammen aldrig nogen sinde komme til at nå min søns niveau til sokkeholderne !".

Jeg indrømmer heller end gerne, at jeg intet aner om hendes søns kompetance- eller uddannelseniveau inden for alt, der har noget med computer at gøre, men hvis han virkelige er bare halvt så dygtigt, som hun gerne vil gøre det, hvorfor arbejder han så som kørende sliksælger ?

Det er ikke fordi, der er noget som helst galt eller mindre fint ved at være kørende sliksælger, for det er et job som alle andre job, men ville det ikke være mere logisk, når nu han er så dygtigt til alt, der har noget med computer at gøre, at han så brugte sine evner inden for computerbranchen i stedet for ?

Og for øvrigt … hvis jeg ikke kan tillade mig at være arrogant, hoverende samt nedladende over for min veninde i Rønnebærparkens søn ved i et set i bagspejlet dumt forsøg på at hjælpe hende ved at stille et relevant samt simpel spørgsmål – jeg sagde jo ikke: "Kan din tumpet søn ikke finde ud af noget så såre simpelt som at holde alt-tasten nede, imens han trykker først 6 og derefter 4 på det numeriske tastatur ?", hvordan kan hun så for øvrigt tillade sig, at udtale sig om min Skat og mine kompetencer indenfor brug af en computer ?

Jeg mener, er min veninde i Rønnebærparken udtagelse om min Skat og mine kompetencer indefor brug af en computer på en måde ikke mindst lige så nedladende over for os, som mit spørgsmål var over for hendes søn eller er det bare mig, der lige nu er ualmindeligt sart ?

Nå … i virkeligheden handler det her vel i bund og grund bare om, at min veninde fra Rønnebærparken den pågældende dag kun var en gemen præmenstruel klimakteriesild, der havde et enormt stort behov for at pisse territorium af på hendes søns vegne, da han tilsyneladende ikke kan klare at gøre den slags selv, men han derimod skal have sin mor til at gør det beskidte arbejde for ham, og det kom så til at gå ud over min Skat og mig, men desværre for hende så var det eneste, hun opnåede ved det kun, at jeg aldrig nogensiden mere under nogen som helst former for omstændigheder vil gøre noget som helst for på nogen som helst måde at hjælpe hende eller prøve på at hjælpe hende med noget som helst, for hvorfor skulle jeg dog gøre det ?

Når jeg hjælper nogen eller jeg prøver på at hjælpe nogen, så forventer jeg absolut under ingen som helst form for omstændighed nogen som helst form for tak og sådant har jeg for øvrigt altid haft det, men på den anden side så indrømmer jeg altså også hellere end gerne, at jeg altså heller ikke lige frem forventer efterfølgende at få en fyldt lokumspand tværet ud i ansigtet.