Imens de nybagte chokolademuffins kølenede lidt af eller rettere de nåede rent faktisk at blive helt kolde, gik min Skat og jeg en tur ud til Haveforeningen Maglehøj, hvor vi besøgte min veninden fra Rønnebærparken i hendes kolonihave.

Min veninden fra Rønnebærparken har nemlig en troldhassel i sin kolonihave og hun havde lovet mig, at næste gang den skulle beskæres, så ville hun i stedet for at smide det afskårne på kompostbunken give det til mig, da de troldegrene, jeg fik af Hanne, er ved at være lidt for skrøbelige i det.

Da min Skat og jeg så nåede ud til min veninden fra Rønnebærparken i hendes kolonihave, viste det sig, at hun havde en stor samt to mindre troldhasselgrene …

… til mig. De er så flotte, så selv om det var hendes mening, at jeg skal klippe den store gren i mindre stykker, så de kan erstatte de troldegrene, der lige nu står i den lille runde porcelænsvase i stuen, så er jeg bange for, at jeg ikke nænner at gøre det, men at jeg der imod kommer til at stille dem samlet i en lidt større samt høj vase i stedet for. For de …

… er simpelhen så flotte, at det vil være både skam og synd at klippe dem i stykker.

Se nu kender min veninden fra Rønnebærparken mig så nok lidt for godt, for som hun sagde: "Jeg ved udemærket godt, at du ikke vil kunne nænne at klippe dem i stykker", så derfor havde hun lige været inde hos sin nabo for at hjælpe hende med at beskære hendes troldehassel og dermed havde hun fået lov til at tage den gren …

… til mig, men den …

… er simpelhen så flot, så min Skat og jeg meget hurtige blev helt enige om, at den heller ikke skal klippes i mindre stykker, men at den derimod skal hænges op i loftet i vores stue, så der rigtigt kan blive troldhasselgrenplads til masser af små hyggelige ophæng.