… kogte babygulerødder og meget fine ærter, kogte kartofler, masser af bløde løg, mørbradbøffer samt nogle skriver rugbrød.

Lige som jeg også var inde på i går, så på grund af hensyntagende til alle de miljøubeviste, der til syneladende ikke kan finde ud af at stå tidligt op om morgen samt gå i seng på et ordentligt tidspunkt om aften, gik vi i søndags over til sommertid, og det er jo helt sikkert kun mig, der ikke kan se alle de utrolige mange store fordele ved sommertid.

Som migræniker skal jeg helst leve så regelmæssigt som muligt for at holde migræneanfaldene nede og efter jeg er blevet fuldtidshjemmegående er det også lykkedes for mig at leve så regelmæssigt, at jeg har minimeret antallet af migræneanfald så meget, at det stort set kun er de såkaldte hormonalbetingende af slagsen, jeg regelmæssigt "hygger" mig med, men ved overgangen både til sommertid samt til normalt tid bliver hele mit døgn forskubbet med en time og det kan min krop simpelhen bare ikke lige finde ud af af dag til dag, det tager den som oftest et par tre ugers tid. Så derfor reagere den på denne uregelmæssighed og derfor "hygger" jeg mig igen i dag med småmigræne.

Så er det, at jeg tænker på alle dem, der for eksempel skal have deres medicin på lige præcist det samme tidspunkt ikke kun hver, men hver eneste dag hvordan klare de overgangen både til og fra denne helt unaturelige forskydning af døgnet ? Og hvor meget koster det samfundet i tabt arbejdsfortjeneste samt behandling af disse mennesker ?

Jeg kan godt forstå, at man gerne vil udnytte døgnets lyse timer, men hvorfor indretter man så ikke bare samfundet sådant, at dem, der gerne vil møde tidligt, kan komme til det og dem, der gerne vil møde sent, kan komme til det ?