Arkiver

Arbejdende badeænder


Hverdagen, Ænder.

Det regnede meget kraftig, da vi stod i morges, og det forsatte med at regne hele morgen, men først på formiddagen begyndte regnen at stille lidt af og midt på formiddagen støvregnede det kun. Så derfor besluttede jeg, at jeg nok hellere måtte se at finde ind til Roskilde centrum, så jeg lige kunne nå at få handlet lidt ind. Vi manglede nemlig nogle få ting hos henholdsvis Aldi, Netto samt TP Musik.

Jeg startede med at gå rundt om containeren med dagrenovation og derefter rundt om containeren med pap, før jeg forsatte ad stemvejen samt Køgevej ind til Roskildes centrum. Første stop på min tur blev Kort & Godt på stationen, hvor jeg købte den nye Jumbobog samt den nye Tamabog, der begge to udkom i dag. Derfra forsatte jeg via Hestetorvet hen til Algade, hvor jeg lige var rundt om Xtra-Pris, hvor jeg fik købt et par små pakkekalendergaver, der først skal bruges til næste år, samt Netto for at købe de ting, vi stod og manglede allermest derfra. Resten må min Skat og jeg handle ind i fællesskab i morgen aften eller lørdag formiddag, hvor vi nok også skal en tur til Shurgard.

Jeg forsatte ad Algade for at komme hen til TP Musik i Skomagergade, så jeg kunne købe den CD, der skal bruges som en af julegaverne til familien i Fakse i år, og da jeg nærmede mig Bahne, fik jeg øje på noget gult nærmere bestemt andegult, der stod på den nederste hylde på et af to udstillingborde, butikken har stående helt ude på gaden. Da jeg kom tættere på udstillingbordet kunne jeg, det var helt rigtigt … det var gule badeænder, der stod lige præcist der.

Jeg kunne selvfølgelig ikke dy mig, så jeg måtte hen for at se lidt nærmere på dem. Det viste sig, at der var fire forskellige badeænder samt at de alle fire var sat ned fra 39,95 kroner til en rund tier per styk. Når jeg nu kunne få dem alle fire og så nøjes med at betale for den ene af dem, så var der vel i grunden ikke nogen som helst form for grund til, at jeg begyndte at vælge nogle af dem til og fra, så jeg tog en af hver af dem og så gik jeg ind butikken.

Når jeg nu alligevel skulle ind i butikken for at betale for mine fire nye badeænder, kunne jeg jo lige så godt gå en lille runde i den og dermed fik jeg meget hurtigt øje på en stor balje, hvor i der stod badeænder. Jeg blev enige med mig selv om, at jeg ville bytte de halv våde badeænder, jeg lige havde taget udenfor, med nogle, der var tørre, men så var det, at jeg opdagede, at der var mere end fire forskellige badeænder i den omtalte balje, for helt præcist fra der syv forskellige.

Det kommer nok næppe bagpå dem, der kender mig og som ved, hvilket forhold jeg har til ænder samt hvad ænder betyder for mig, at det endte med, at jeg i stedet for købe fire badeænder kom til at købe syv af slagsen, men de er nu også bare dejlige alle syv.

🙂

Så nu har jeg fået en brandand …

2010/10/07/001.jpg

… en dommerand …

2010/10/07/002.jpg

… en håndværkerand …

2010/10/07/003.jpg

… eller er der tale om en tømmerand ?

En livrederand ……

2010/10/07/004.jpg

… en lægeand …

2010/10/07/005.jpg

… eller er der tale om en kvaksalver, for amerikanske ænder sige jo ikke "rap", men der imod "kvak".

😉

En politiand …

2010/10/07/006.jpg

… samt en postand …

2010/10/07/007.jpg

Da jeg betalte for mine syv nye badeænder, fortale ekspedienten mig, at der er otte forskellige i denne serie af arbejde badeænder, men selv om jeg gik tilbage til baljen og jeg ledte efter den ottende badeand, så fandt jeg den desværre ikke. Så den er hermed skrevet på min ønskeseddel, hvis en af jer skulle "falde" over den.

Alle mine syv nye badeænder er fra den hollandske firma Silly Gifts og jeg havde allerede tre af deres små badeænder i forvejen. Nemlig en baby-badeand, jeg selv har købt, samt en brud-badeand og en brudgorm-badeand, jeg har fået af Heidi.

🙂

Jeg forsatte ad Algade, tværs hen over Stændertorvet og derfra via Skomagergade til jeg nåede til TP Musik, hvor jeg lige købte den før omtalte CD, før jeg forsatte hen til Føtex i Roskilde Stations Center, hvor jeg lige handlede lidt ind, hvorefter jeg gik via Roskilde Ringe til Aldi på Søndre Ringvej og da jeg havde handlet ind der, gik jeg hjem og satte alle de nyindkøbte varer på plads, før jeg smurte min frokost, som jeg spiste samtidigt med jeg skrev dette indlæg.