Arkiver

En søvnig gæst


Hverdagen.

Min Skat og jeg føler os ikke lige frem på toppen i dag eller skrevet på en anden måde … vi føler os begge to halv dårlige samt klattet. Så derfor har vi med meget hård hånd reduceret ret så kraftig i alle den ting, vi havde nået at skrive på vores "skal og vil meget gerne nå i løbet af i dag liste".

Vi blev dog nødt til at tage os så meget sammen, at vi lige kunne køre en tur til Harald Nyborg for at købe to julegaver, hvoraf Heidi skal have den ene med hjem, når vi ses på fredag, derfra var vi lige rundt om Shurgard efter nogle poser med diverse ting primært jule- og kalendergaver, Heidi skal have med hjem, når vi ses på fredag, før vi kørte rundt om Netto på Københavnsvej samt Fakta i Østervangs Centret for at handle ind.

Da vi kom hjem, satte vi lige varerne på plads, før vi hver især tog noget frokost. Det var imens, vi spiste vores frokost, vi kunne høre noget, der puslede imellem persienner foran altandørene. Det viste sig at være en lille sommerfugl og min Skat åbnede døren ud til altan, hvorefter den fløj der ud. Da jeg godt og vel en times tid senere gik ud på vores altan for at hænge tøj til tørre på vingetørrestativet, så jeg, at den lille sommerfugl havde sat sig lidt for godt til rette på det håndklæde …

2010/10/30/001.jpg

… der lå ovenpå vingetørrestivet. Jeg prøvede meget forsigtigt at puste lidt til den i håbet om, at den så ville flytte sig, men det eneste, den gjorde, var at folde sine flotte vinger ud …

2010/10/30/002.jpg

… det var mere end tydeligt, at den allerede halvsov samt at den helst ikke ville forstyres, så jeg bar den meget forsigtigt hen til en af mine SmartBokse med garn, hvor jeg meget forsigtig med et "sov godt" satte den på kassens låg.

Jeg har for øvrigt lige via "Danmarks Store Natur Leksikon", der er skrevet af Tommy Dybbro og som blev udgivet af Politikens Håndbøger i 2004, fundet ud af … at det er en dagpåfugløje, der prøver på at finde sig et rigtigt godt vinterhi og jeg håber, at det lykkes for den.