Arkiver

Lidt mere ajour


Hverdagen.

I går valgte jeg at være topegoist og derfor tog jeg en rolig dag. Det vil sige, det var nu min mening, at jeg skulle nå at vaske og stryge mindst tre maskinfulde tøj, men det skulle hurtigt vise sig, at lige præcist den ide var vores vaskemaskiner ikke lige frem helt med på, så da den havde klaret dagens allerførste maskinfuld, nedlagde den simpelthen arbejdet, det lykkedes dog for min Skat at få vores vaskemaskine delvis genoplivet.

Personlig brugte jeg det meste af dagen på dels at komme i gang med at brodere det ene af de to billeder, der skal bruges som julegave til henholdsvis min svigermor samt svigerinde og dels på at få et overblik over, hvor forsømt min blog efterhånden er.

Dermed fik jeg oprettet en ny liste over alle de mange forskellige små og store indlæg, jeg meget gerne vil hygge mig med at skrive på min blog, når og hvis jeg nogensinde får det nødvendige overskud samt især den nødvendige tid til den. Denne gang nåede listen langt op over de tre hundrede små og store indlæg.

Da jeg ikke kunne komme til at vaske videre, så tillod jeg mig at bruge den tid, jeg ellers skulle have haft brugt på at fylde og tømme vaskemaskinen, hænge det nyvasket tøj til tørre samt senere stryge det, så det kunne komme på plads, på at skrive lidt på min blog og i stedet for at begynde med de allerældste indlæg på min lange liste, så startede jeg bagfra og derfor nåede jeg at skrive følgende seks små indlæg fra …

Mandag den 04.10.2010 …
Morgengry
En ny portion
Det store gemmehæfte Julen

Tirsdag den 05.10.2010 …
God morgen
En rap nøglering
Små slanke røde hæklede kræmmerhuse

… og skulle der stik imod alle former for forventninger fra min side af være bare en eneste, der godt kunne tænke sig at læse bare et enkelt af indlæggene, kan dets titel bruges som et direkte link.