I løbet af morgen har jeg blandt andet nået at vaske en maskinefuld kulørt finvask, der er blevet hængt til tørre på vingetørrestativet ude på altanen. Det er så nok desværre ved at være en af de så absolut allersidste gange, jeg kan tørre tøj ude på altanen i år. For der er begyndt ikke at være ret meget tørring i luften, men sådant er det jo hvert år, når vi når til oktober måned.
Da vejret er dejligt i dag især årstiden taget i betrækning og da vi manglede nogle ting fra Netto samt fra nogle andre butikker og jeg alligevel ikke vil være i stand til at bære det hele hjem på en gang, blev jeg enige med mig selv om, at jeg starter med at gå en tur til Netto på Holbækvej og hvis det går godt samt min ømme højre ankel og hæl ikke brokker sig alt for meget, så går jeg lidt senere på dagen en tur ind til Roskildes centrum for at klare resten af de nødvendige indkøb.
På vej hjem fra Netto gik jeg langs med den side af Søndre Ringvej, hvor Roskilde Ringen ligger og lige efter den langs med den store bebyggelse, der hedder Ringparken, står der nogle meget flotte store kastanietræer og under dem lå der en hel masse nedfaldne kastanier. Derfor lod jeg mig friste til at tage en portion af dem med hjem, hvor jeg anbragte dem i to små glas skåle …
… den ene af disse glas skåle hvis ikke dem begge to kommer nok til at stå til hygge samt pynt foran vinduet i vores køkken og så må vi se, om årets høst af kastanier holder lige så længe som sidste års høst af kastanier. For selv om de godt nok er blevet lige støvede samt tørre …
… så er de nu stadigvæk ret så kønne at se på.