Arkiver

Forsat lukket


Hverdagen.

Der er forsat lukket for kommentarfunktionen på min blog, hvilket skyldes, at det i går eftermiddags sådant lige pludseligt begyndte at vælte ind med det, jeg vil kalde for spam-kommentarer – altså totalt uønskede kommentarer, der alle som en er en form for reklame for for eksempel billige flybillet, diverse portensforlængende midler samt spillekonsoller.

I løbet af cirka fem minutters tid blev der skrevet ikke minde end 60 af den slags useriøse kommentar på min blog og da den altid har været samt altid vil forblive 100% reklamefri, slettede jeg dem alle som en i løbet af eftermiddagen.

Ganske lige som sidste gang, hvor jeg også så mig nødsaget til at lukke for kommentarfunktionen på min blog, så har jeg det rigtigt dårligt med det. Dels fordi jeg dermed udelukke de få seriøse læsere, jeg rent faktisk har, i at skrive en kommentar og dels fordi det ikke er noget, jeg har gjort af egen fri vilje, men fordi jeg er blevet tvunget til at gøre det på grund af andre manglede respekt for min blog samt mig. Meget kort skrevet … jeg føler mig trådt på !

Jeg oprettede ikke min blog for at få opmærksomhed og rent faktisk er jeg også allerhelst fri for at få opmærksomhed, men jeg havde behov for at få et frirum, hvilket jeg måske en dag vil skrive lidt mere om, og blogfænomenet var det, der allerbedst dækkede mine behov.

Derfor tillader jeg mig også at mene, at alle dem, der har behov for at tjene penge ved at skrive spamkommetarer samt alle dem, der ikke har andet og måske mere fornuftigt, de kan tage sig til, end at skrive useriøse kommentarer, burde oprette deres egen blog, hvorpå de så kunne udfolde sit helt frit i stedet for at generere andre blogejer.

Hvis en af mine få faste læser samt kommentatorer – ingen nævnt ingen glemt – gerne vil kommentere et af mine indlæg, så har I indtil videre muligheden for at bruge kontaktfunktionen eller sende mig en e-mail og så overfører jeg jeres kommentar uregigeret til bloggen.