Arkiver

Hjemmefra


Hverdagen, Oplevelser, Ænder.

Vores lille bil nåede at holde pause på parkeringspladsen foran vores opgang i under et kvarters tid, før min Skat og jeg atter sad i den, så vi kunne sætte kursen mod København, hvor vi ville besøge det hyggelige uhyggelige Halloween pyntede Tivoli.

Min Skat og jeg startede med at køre langs med blokken og derfra ad stamvejen og Køgevej for at komme hen til tilkørslen til Holbækmotorvejen i indadgående retning.

Min Skat kører jo ad Holbækmotorvejen hver dag, når han skal til samt fra sit arbejde, og da det et mørkt, når han kører hjemmefra om morgen samtidigt med der altid er rigtigt meget tæt traftik på Holbækmotorvejen stort set døgnet rundt, så når han ikke rigtigt at se, hvor langt man er nået med byggeriet i forbindelse med dens udvidelse, men jeg kommer her jo kun, når vi skal til København og derfor kan jeg udemærket godt se, hvordan arbejdet langsomt, men sikkert skrider fremad.

Her mangler der for eksempel den bro …

2010/10/16/401.jpg

… der normalt fører trafikken fra Roskilde til Vindige, og efter Roskilde samt før Fløng …

2010/10/16/402.jpg

… mangler der de meget højre træer, der før stod på begge sider af Holbækmotorvejen.

Igen i dag fordelte min Skat og jeg opgaverne imellem os sådant, at han styrede bilen og jeg hæklede på et kommende grydelappeprojekt, imens vi kørte i retning mod København …

2010/10/16/403.jpg

… og i løbet af lidt over en halv times tid, var vi nået til Gammel Kongevej.

Igen i dag blev vores lille bil forkælet, så derfor fik den lov til at hygge sig i den både oplyste samt opvarmede parkeringskælder under Codanhus, imens vi hyggede os udenfor i kulden i det hyggelige uhyggelige Halloween pyntede Tivoli. Det koster godt nok tyve kroner per påbegyndt time at parkere unde Codanhus, men de penge er givet rigtigt godt ud, fordi bilen står nogenlunde i sikkerhed for blandt andre hærværkslystne personen samt vejrguderne lunefuldheder.

Da min Skat og jeg forlod vores bil i parkeringskælderen under Codanhus, startede vi med at krydse Vodroffsvej, derefter gik vi op ad trappen til Sankt Jørgens Sø, hvor en mor og hendes to døtre var ved at fordre nogle af kvarterets mange fugle …

2010/10/16/404.jpg

… det så ret så sjovt ud, for duerne, der jo ikke kan svømme, holdt sig til landjorden, imens ænderne svømmede rundt ude i vandet og mågerne fløj rundt hen over hovederne på dem alle sammen …

2010/10/16/405.jpg

Min Skat og jeg forsatte langs med Sankt Jørgens Sø og inden af os kunne modstå fristelsen til at fotografere svanen …

2010/10/16/406.jpg

… der svømmede forbi søens springvand. Vi forsatte forbi Planetariet …

2010/10/16/407.jpg

… hvis rigtigt navn egentligt er Tycho Brahe Planetarium. Endnu har min Skat og jeg ikke nået at besøge det, men sådant et besøg er blandt de ting, der står øverst på vores efterhåndes meget lange "vil gerne have lov til at opleve samt se sammen"-liste, ligesom der også er flere af deres både IMAX 2D samt Digital 3D-film, vi godt kunne tænke os at se.

Vi forsatte ad Ved Vesterport og lidt efter kom vi forbi den farveglade bygning …

2010/10/16/408.jpg

… der huser Palads. Derefter gik vi forbi Cirkusbygningen …

2010/10/16/409.jpg

… samt tvært hen over Axeltorv, hvorfra der er denne gode udsigt til Tivolis hovedindgang …

2010/10/16/410.jpg

Vi krydsede Vesterbrogade for at komme over til Tivolis hovedindgang og da vi begge to har årskort dertil, så blev vi fri for at skulle stå i kø ved billetsalget. For vi kunne nøjes med at køre hver sit magnetkort igennem maskinen, før porten blev åbnet for os og vi stod i den hyggelige uhyggelige Halloween pyntet gamle have, hvilket der kommer meget mere om i det næste indlæg eller retter i de to næste indlæg, for jeg kom også til at solde lidt under besøget.