… kogte babygulerødder og meget fine ærter, kogte kartofler, helstegt oksemørbrad samt nogle skriver rugbrød. Det er lige præcist, hvad min Skat og jeg kalder for en forkælende og yderst velsmagende nytårsdags menu.

Årets alleførst dag er godt nok gået hurtigt. Måske skyldes det, at min skat og jeg kom alt for sent i seng i nat og at vi derfor også kom alt for sent op i morges.

Vi har begge to brugt det meste af dagen på at gøre det, som vi hver især havde allermest lyst til at gøre. Det vil sige, min Skat har siddet foran sin computer og jeg har dels hæklet på det igangværende projekt og dels skrevet på min blog.

Vi har også i fællesskab nået at lægge et fuldt ud brugbart budget for indenværende år, og det ser ikke helt så dumt ud, som vi umiddelbart havde frygtet, at det ville gøre.

Skrevet på en anden måde … hvis både vores faste og vores variable udgifter ikke bliver større i år, end de rent faktisk var det sidste år, og selvfølgelig har vi taget højde for den normale prisudvikling samt lagt lidt til alle beløbende, så kan vi rent faktisk godt få det til at løbe sådant nogenlunde fornuftigt rundt i år, også selv om vi hele året kun har en indtægt nemlig min Skats.

Dermed har vi også fundet ud af, at vi rent faktisk har råd til, at jeg forsætter med at være 100% fuldtids hjemmegående, sådant som vi begge to ønsker.

For ti år siden, da jeg stadigvæk boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg denne artikel om Nytårsdag, som jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I gamle dage, når gårdens beboere vågnede nytårsmorgen, måtte de intet foretage sig, før de havde spist et eller andet. Når det så var gjort, gik husbonden udenfor og skød nytåret ind, ligesom han havde gjort det aften før, hvis han altså havde et gevær. Derefter spist man den normale morgenmad.

Lidt op ad dagen gik alle i kirke, hvor man ville "ofre" til præsten og degnen. Det vil sige, at man gav dem deres nytårsgratiale. I øvrigt var nytårsdag også den gang en helligdag, så resten af dagen hyggede man sig med stilfærdige sysler.

Nytåret var i gamle dage en af årets helt centrale højtider. Allerede under Knud Den Store, der levede omkring år 1000, blev det besluttet, at den "ottende dag jul", det vil sige den ottende dag efter første juledag, altså den dag, som vi nu til dags kalder nytårsdag, skulle være opsigelse samt skiftedag. Dette blev dog ændret flere gange i løbet af de efterfølgende århundreder.

Allervigtigst på det nye års allerførste dag var nok alle de mange meget forskellige varsler, som datidens bonde tog. Det var varsler, der blandt meget andet kunne spå om det nye års høst. At høsten blev god, var naturligvis meget vigtigere end alt andet. Høsten var jo alt afgørende for, om der ville blive mad nok til hele bondens husstand altså både mennesker og dyr, eller om man skulle komme til at sulte og dermed lide nød den efterfølgende vinter.

På dette tidspunkt levede man jo "fra hånd til mund" på lige præcist den samme måde som det endnu den dag i dag er tilfældet i mange ulande. Derfor havde de allerfleste varsler også noget med det kommende års høstudbytte samt vejr at gøre.

Vi må i den forbindelse erindre os, at frem til midten af det attende århundrede var over 90% af landets totale befolkning bosiddende på landet og så godt som uden adgang til det, som vi i dag forstår ved nyhedsmedier. Det vil sige, at de ikke kendte til hverken aviser, fjernsyn, Internet samt radio og dermed vejrmeldinger samt ligende.

Hvordan kunne man dog leve uden Internet ???

Det kunne man heller ikke, det var jo derfor, man opfandt det.

Om morgen nytårsdag rettede datidens bonde sit blik op mod himlen, for hvis himlen er rød før solopgang, vil året blive præget af krig, pest, uvejr samt andre ubehagelig ting. En anden vejrregel siger, at hvis solen på nytårsdag blot skinner, lige så lang tid det varer at sadle en hest, ja så vil det blive et frugtbart og dermed i al almindelighed et godt år.

Så sluttede år 2009 endeligt langt om længe og vi har lige for nogle ganske få minutters tid siden sagt: "Goddag" til år 2010, hvilket min Skat og jeg gjorde stående foran fjersynet, så vi kunne holde øje med rådhustårnet klokkeslag. Derefter spise vi hver vores chokoladeflaske samtidigt med at vi kærligt holdt om hinanden, og vi lovede hinanden, at vi vil står sammen og vi i fællesskab vil prøve på at komme igennem de opgaver og prøvelser, som år 2010 vil byde os og så håber vi på, at det vil være mest af de gode ting og mindst af de onde ting, som vi skal igennem i år.

Derefter tog min Skat sit kamera samt gik ud i badeværelset, hvor han åbnede vinduet, og imens han er i fuld gang med at fotografere fyrværkeriet, som lyser og stråler med mange forskellige flotte og kønne farver på himlen over os, så vil jeg lige ønske jer alle sammen derude i Blogland et rigtigt godt og yderst lykkebringende nyt år.

Jeg håber, at år 2010 virkeligt vil blive et af de år, som vi alle som en kommer til at huske samt tænke tilbage på med glæde, fordi det forhåbentligt kommer til at rumme en hel masse godt til os alle sammen.

🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂