Dagsarkiv: fredag, 22. januar 2010, 20:15

Årets 3. ups !


Hverdagen.

Igen i dag var Anne så sød, at hun ikke alene hentede mig samt kørte mig ud til Fysiocenter Roskilde, hvor jeg havde en aftale med min fysioterapeut klokken 12:30, men hun blev også sidende i centerets forhal, imens hun ventede på, jeg blev færdigt, så hun kunne køre mig hjem igen og oven i købet så hanlede vi ind på hjemvejen. Hun er altså bare så sød over for mig.

Da Anne og jeg kørte fra Fysiocenter Roskilde, startede vi med at køre rundt om Shurgard, hvor vi hentede Heidis fødselsdagsgaver, for hun og Brian kigger forbi mig mandag eftermiddag for at hente dem. Derefter kørte Anne og jeg hen til Ro´s Torv, hvor vi parkerede på den åbne parkeringsplads, imens vi dels var i Maxi Zoo for at købe det katteguf, som jeg har lovet Poul at tage med ind til ham, næste gang vi ses, samt i Føtex på Ro´s Torv. Derfra kørte vi hen til parkeringpladsen bag Kvickly og så var vi først hende hos Stasig Uhrlager, hvor jeg fik sat et nyt batteri i mit armbåndsur, derfra i Netto og så til sidst i Kvickly, hvor jeg kom til at solde lidt …

2010/01/22/001.jpg

… det blev til fem nøgle hvidt og fem nøgler rødt "8/4 ID bomuld" ( 100% bomuld ) med en løbelængde på 170 meter per 50 gram. De var på tilbud, så i stedet for at give 12,95 kroner per nøgle garn, fik jeg fem nøgler for en halvtredser eller rettere alle ti nøgler for en hund.

Anne og jeg var lige rundt om Aldi på Søndreringvej, før hun kørte mig hjem og det er bare så dejligt, at vi kunne handle ind sammen, for så bliver min Skat og jeg helt fri for at skulle tænke på at handle ind i løbet af i morgen.

Anne, endnu en gang tusinden tak for hjælpen.

Sankt Vincents dag


Hverdagen.

For ti år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Vincents dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Vincents dag og ifølge legenden blev han født i Huesca nord for Saragossa i det nordøstlige Spanien, hvor han blev uddannelse hos biskop Valerius af Saragossa, der senere viede ham til diakon.

Legenden fortæller end videre, at Sankt Vincent på grund af sin kristne tror blev udsat for de allermest frygtelige former for totur. For først blev han fængslet og imens han var taget til fange, nægtede man ham mad for at svække ham. Så blev han befalet til at ofre sig til de romerske guder, hvilket han selvfølgelig nægtede, hvorefter han blev bundet til et træ og stukket med lanser, hans arme samt ben blev trukket af led, og kødet på hans krop blev revet op med jernkroge. Derefter blev han lagt på en glødende jernrist og det fortælles, at imens han lå der, fik han gnedet salt ind i sårene, men på trods af alt dette fik man ham ikke til at opgive sin kristne tro.

Så derfor blev han slæbt tilbage til fangehulet, hvor han blev lagt på et leje af potteskår, der rev alle hans sår endnu mere op, men så skete der et mirakel, for et himmelsk lys strømmede ind i hans fangehul og hans leje blev forvandlet til en seng af velduftende blomster, hvorefter en engel kom og trøstede ham.

Sankt Vincents fangevogter blev omvendt fra den romerske tro til den kristne tro, da han så Sankt Vincent badet i lys, imens han talte med Gud.

Byens kristne fik lov til at besøge Sankt Vincent og de sørgede for kærlig pleje af alle hans sår, men den frygtelige tortur og de forfærdelige sår, den havde medført, gjorde, at han efter kort tid døde.

Sankt Vincents lig blev kastet ud til de vilde dyr på markerne, men en ravn kom og jagede alle dyrene, der prøvede på at spise af hans lig, bort. Derefter prøvede man at kaste Sankt Vincents lig i havet med en kværnsten om halsen, men hans lig flød i land, inden hans bødler i deres båd nåede indtil stranden. Derfor fik de kristne lov for at begrave Sankt Vincent, hvilket ifølge legenden skete den 22. januar 304.

I gamle dage håbede bønderne på, at Sankt Vincents dag vil blive solfyldt, for så vil vinteren meget snart være slut.

Så er det …


Hverdagen.

… endeligt langt om længe blevet fredag. Min Skat og jeg har lige taget hul på, hvad der forhåbentligt bliver denne uges allersidste arbejdsdag. Hvilket så bydertyder, at vi begge to om sådant cirka rundt regnet små tolv timers tid kan tage hul på årets fjerde weekend.

Den kommende weekend skal nok også blive nydt i fulde drag, selv om vi nok heller ikke i denne uge kommer til at have ret meget overskud til at foretage os så forfærdeligt meget andet end lige præcist det allermeste nødvendige i løbet af den. For desværre er vi begge to stadigvæk syge. Min Skat har nu haft ondt i halsen samt været meget snottet siden begyndelsen af vores juleferie og jeg har selv hostet mig igennem de sidste otte ugers tid lige som min ømme hæl heller ikke har fået det bedre, men bare det, at vi har lidt tid sammen herhjemme, er nok til, det ser ud til at blive en god weekend på trods af alt det andet.

Nu er der så for øvrigt "kun" ni ugers tid tilbage, før min Skat og jeg forhåbentlig kan komme til at tage hul på vores ti dage lange påskeferie. Hvis min Skat ellers får mulighed for at holde tre ferie- eller flexdage eller han bare i det mindste kan arbejde hjemmefra de tre første hverdagen i selv påskeugen.