Dagsarkiv: mandag, 25. januar 2010, 19:30

Ugens første solnedgang


Hverdagen.

Selv om jeg lige for tiden på grund af min ømme hæl ikke er i stand til at komme ud at gå mine dejlige daglige turer i mit lokalområde, så har jeg nu alligevel nydt, at solen har skinnet fra en stort set klar blå himmel i dag.

🙂

Dagens smukke solnedgang over Holbækmotorvejen klokken cirka 16:05 …

2010/01/25/101.jpg

… klokken cirka 16:20 …

2010/01/25/102.jpg

… klokken cirka 16:25 …

2010/01/25/103.jpg

… klokken cirka 16:30 …

2010/01/25/104.jpg

… samt klokken cirka 16:35 …

2010/01/25/105.jpg

… som jeg oplevede, nød og især fotograferede den via det lukkede vindue i vores arbejdsværelse, og nu vil jeg sætte min i sofaen og hygger mig ved at strikke nogle flere pinde på det igangværende projekt, imens jeg venter på, at Brian og Heidi skal kigge fordi mig for at hente hendes fødselsdagsgave.

Ugens første solopgang


Hverdagen.

Det er simpelhen bare så dejligt endeligt langt om længe at kunne nyde en solopgang lige fra det allerførste spæde øjeblik, hvor solen begynder at stige op fra sit nattehi, til den er helt oppe på himlen også selv om det jo ikke er ret højt lige på denne tid af året.

Dagens smukke solopgang over Holbækmotorvejen klokken cirka 7:50 …

2010/01/25/001.jpg

… klokken cirka 8:05 …

2010/01/25/002.jpg

… klokken cirka 8:20 …

2010/01/25/003.jpg

… klokken cirka 8:40 …

2010/01/25/004.jpg

… samt klokken cirka 8:50 …

2010/01/25/005.jpg

… som jeg oplevede, nød og især fotograferede den via det lukkede vindue i vores soveværelse og med så skøn en solopgang må det helt sikkert bliver en smuk mandag.

Årets fjerde mandag


Hverdagen.

Så er vi sørme allerede nået til uge fire og dermed har vi lige tage hul på det indeværende års fjerde mandag samt januars måned allersidste af slagsen. Det betyder, at der i hvert teoretisk set nu kun er fem uger tilbage af denne vinter, da foråret jo i hvert fald i følge kalenderen begynder den 1. marts.

I følge DMI er der lige nu minus 5,1 grader her i Roskilde, og udendørstemperatueren vil nok ikke blive ret meget højere i løbet af dagen, til genglæd vil der måske komme lidt solskin i løbet af formiddagen.

🙂

Min Skat er allerede kørt hjemmefra og lige om lidt møder han på sit arbejde så han kan komme til at gå i gang med denne uges mange arbejdsopgaver, og jeg sidder endnu en gang foran min computer, imens jeg skiver lidt på min mildt skrevet yderst forsømte blog, samtidigt med jeg nyder min morgenmad samt min morgenthe og lige om lidt går jeg i gang med nogle af de mange huslige opgaver, som jeg har sat mig for, at jeg meget gerne skal nå i løbet af denne mandag.

Poulsmesse – Pouls omvendelsesdag


Hverdagen.

For ti år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Poulsmesse – Pouls omvendelsesdag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Poulsmesse eller Pouls omvendelsesdag og dagen er officielt mindedag for apostelen Paulus omvendelse til kristendommen.

I det gamle bondesamfund var Poulsmesse en overordentligt vigtigt vejrvarseldag, for bønderne plejede at sige: "Poulsmesse driver alle julemærkerne", hvilket vil sige, at vejret på Poulsmesse dag langt mere sikkert end juledagenes vejr vil kunne forudsige, hvordan vejret vil blive i løbet af året resterende elve måneder.

Derude over var der også knyttet et hav af andre former for varsler til Poulsmesse, for eksempel … så må det ikke blæse på Poulsmesse dag, for det betyder trusler om krig og ufred.

Hvis det er klart vejr med solskin på Poulsmesse dag, så varsler det et godt vækstår, men er det derimod gråvejr og overskyet på Poulsmesse dag, så varsler det et dårligt vækstår.

Det siges: at hvis lærken er ankommet og den er begyndt at synge før Poulsmesse, så vil den tie stille lige så mange dage efter kyndelmisse, hvilket altså med andre ord altså vil sige, at der desværre vil komme en periode med dårligt samt koldt vejr.

I gamle dage sagde man: "At Poul kasser den kolde sten i vandet, så bække og åer fryser til", for nu var man jo cirka halvvejs igennem vinteren.

I gamle dage sagde man også, at når Poul lægger bro altså is, så brækker Per, det vil sige Sankt Peters dag – Peters stol – Pers varmestens dag – Pers kæp, tø samt at hvis Poul er god, så bliver Per det også, men hvis Poul er vred, så bliver Per Værre.