Arkiver

Det er fredag …


Hverdagen.

… og om sådant cirka rundt regnet tolv timers tid kan min Skat og jeg forhåbentlig tage hul på årets tredje weekend.

Den kommende weekend skal nok også blive nydt i fulde drag, selv om vi nok ikke kommer til at have ret meget overskud til at foretage os ret meget i løbet af den, for desværre er vi begge to stadigvæk syge. Min Skat har nu haft ondt i halsen samt været meget snottet i tre uger tids og jeg har selv hostet mig igennem de sidste syv ugers tid lige som min ømme hæl heller ikke har fået det bedre, men bare det, at vi har lidt tid sammen herhjemme, er nok til, det ser ud til at blive en god weekend på trods af alt det andet.

Nu er der så for øvrigt "kun" ti ugers tid tilbage, før min Skat og jeg forhåbentlig kan komme til at tage hul på vores ti dage lange påskeferie. Hvis min Skat ellers får mulighed for at holde tre ferie- eller flexdage eller han bare i det mindste kan arbejde hjemmefra de tre første hverdagen i selv påskeugen.