Arkiver

Små hvide hæklede kaniner


Hverdagen, Håndarbejde.

Lige for tiden er jeg desværre igen inde i en periode, hvor jeg simpelhen bare ikke har det i mig, der skal til, for at jeg kan klare ret meget mere end bare lige de allemest vigtigste af de daglige opgaver. Det gør så også, at jeg også har lidt svært ved at hygge mig med et håndarbejde.

Jeg har jo lige fra min allertidligste barndom altid fået at vide … at det er pligterne først, derefter flere pligter og så de pligter, som alle de andre egentligt skal taget sig af, men som de ikke gider at udføre samt de derfor pænt overlader løsningen af dem til mig, og så til allersidst måske en enkelt lille fornøjelse, men da den jo er noget, jeg vil fortage mig af lyst og jeg ikke skal have lov til at spilde min tid med den slags fuldstændige ligegyldige tåbeligheder, så kan det være lige meget at bruge min tid på den slags.

Det meste korte af det meget lange er … at når jeg ikke har nået alt det, der skal gøres eller som jeg føler, skulle være gjort, så har jeg simpelhen ikke ro nok i mig til at jeg kan slappe af med et håndarbejde. Jeg ved godt, at det bedste ville være, hvis jeg kunne give mig selv lov til det og jeg prøver også at arbejde ret så kraftigt med det, men endnu er det altså desværre ikke lykkes for mig.

På den anden side så er det at sidde med en eller anden form for håndarbejde lige så naturligt for mig, som det er for en fisk at svømme samt for en fugl at flyve, og derfor kan jeg simpelhen ikke undvære det. Så af den årsag er det alligevel lykkes for mig at hækle ni små hvide kaniner, hvoraf de tre kan ses her …

2010/01/19/101.jpg

… i løbet af de sidste tre dages tid. Der er endnu en gang tale om mit 100% eget design og jeg har kun brugt et nøgle hvidt "ID 10/4 bomuldsgarn" ( 100% bomuld ) fra Coop Danmark, som jeg har taget fra mit lille garnlager samt det allesidste af fyldet i den monteringspude, som jeg kom til at slagte forrige år, da jeg skulle fodre Hannibal, Hannibaline samt Hannib godt og grundt op, så de kunne sprede lidt hyggeligt Halloween stemning i vores hjem, så jeg skal have købt en ny monteringspude, før jeg kan komme til at hækle mere, der kræver fyld.