Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen, Oplevelser, Ænder.

Så er den anden dag i vores 24 sammenhængende dage lange skønne forsommerferie allerede ved at være nået til vejs ende, Solen er næsten gået helt ned, Månen er stået op, min Skat holder en pause væk fra den bærbare computer, så Piv

2014/06/14/2101.jpg

… og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne lørdag, før vi går i seng.

Traditionen tro på alle vores fælles arbejdsfrie dage så ville min Skat gerne sove lidt længere end mig her til morgen, så derfor blev han liggende i vores lune seng, da jeg stod op til min gamle normale stå op tid, hvilket vil sige klokken 3:55.

Det betød så, at jeg både havde nået at smøre dagens madpakker og min morgenmad, nyde den og min morgenthe, fotografere dagens allerførste solstråler og solopgang, skrive et lille indlæg på min blog, tjekke mail, været i bad inklusiv at sidde med fødderne i varmt sæbevand samt både klippe, file og rense finger- samt tånegle og tage tøj på, før min Skat stod op ved 5:30 tiden.

Imens min Skat spiste sin morgenmad, gik i bad og tog tøj på, samt efterfølgende aflivede morgens lille opvaske, fik jeg vandet alle vores potteplanter både i lejligheden og i opgangen samt stort set pakket de allersidste af de mange forskellige ting, vi skulle have med os, da vi kørte hjemmefra.

Ved 6:30 tiden kørte min Skat vores lille bil fra garagen hen til en af parkeringspladserne foran vores opgang, hvorefter vi i fællesskab først pakkede køletasken med de af vores madvarer, der skulle holdes kolde under hele køreturen, og vi derefter i fællesskab fik pakket vores lille bil, der allerede på det tidspunkt af morgen begyndte at grue for, hvor langt den skulle komme til at køre med den oppakning.

Da jeg klokken lidt i 7:00 havde ydet den to timer tidligere end normalt helt normale telefonvæknings service overfor Poul, og da min Skat og jeg mente, at vi var helt færdige med at putte alt det, vi skulle havde med os, ind i vores lille bil, gik vi lige en hurtig runde i vores lejlighed samt ude på altanen.

Min Skat fik tjekket om, der var slukket for alt det elektriske samt at alle vinduerne var lukkede og han nåede også lige at lukke for vandet til vaskemaskinen. Jeg tjekkede om, alle vores potteplanter i lejligheden og i opgangen godt kunne klare sig lige indtil, deres plantesitter altså vores under-underbo ville kigge til dem sidste på eftermiddagen eller først på aften, hvorefter jeg samlede de mest plejekrævende af vores små og mindre potteplanter på køkkenbordet for at gøre det så let som overhovedet taget muligt for deres plantesitter.

Jeg nåede lige rundt om skuret foran vores opgang, så jeg lige kunne putte skraldespanden i den ene af de fire opstillede containere til dagrenovation samt diverse lokalaviser og reklamer i den opstille container til papir samt rundt om containeren til pap med diverse former for pakemballage.

Vi kørte hjemmefra lidt over klokken 7:00 og jeg fristes næsten til at skrive at ganske som altid så fordelte vi opgaverne imellem os sådant, at min Skat styrede vores lille bil, Sludrechatollet i form af vores nye navigator viste vej, Piv …

2014/06/14/2102.jpg

… sad lige ved siden af Sludrechatollet, så han kunne nyde udsigten via bilens forrude og jeg hæklede på det igangværende projekt.

Da vi ved 8:00 tiden næsten var nået til Storebæltsbroen, blev vi enige om at holde en kort pause, så vores lille bil kunne slappe lidt af samt kølne sine futter altså dæk og vi kunne strække vores ben, hvilket vi gjorde ved at gå en kort tur ad den kønne natursti, der går langs med kysten samt under Storebæltsbroen, og vi blev enige om, at vi en anden gang skal bruge en dag på at udforske det område.

Da vi kom tilbage til bilen, forgreb jeg på den ene af mine to medbragte madpakker …

2014/06/14/2103.jpg

… før vi forsatte i retning mod Djursland ved at køre ad Storebæltsbroen, tværs over Fyn samt Lillebæltsbroen, videre igennem Østjylland til vi nåede til parkeringspladsen ved Skærup Zoo, hvor vores lille bil fik lov til at slappe lidt af samt kølne sine fusser altså dæk i de små fire timers tid, min Skat og jeg brugte på at gå rundt i Skærups hyggelige zoo samt beundre, fodre, fotografere, klappe, nyde, opleve og se alle dens mange skønne dyr, deltage i en guidet fodrerunde, nyde vores medbragte madpakker samt solde lidt i dens spædende souvenirshop.

Derefter kørte vi op igennem Jylland og da vi nåede til rastepladsen ved True Skov, fandt vi en rigtigt god parkeringsplads til vores lille bil, hvor den i en lille halv times tid fik lov til at slappe lidt af samt kølne sine futter altså dæk, imens vi gik en lille hyggelige tur ad en natursti igennem et lille bitte område af True Skov og vi har allerede aftalt, at næste gang, vi når dertil, skal vi gå en længere tur i den.

Derefter forsatte vi med at køre igennem Jylland samt Djursland til vi nåede til Ebeltoft, hvor vi startede med at hente mappen og nøglen til det lejede sommerhus, der skal væres vores faste base de næste seks og et halvt døgns tid, hos DanCenter, før vi handlede ind hos Netto, Aldi og Fakta i nævnte rækkefølge, derefter kørte vi det sidste lille stykke vej til det lejede sommerhus.

Da vi nåede frem til det lejde sommerhus, hvor vi blev mødt af en buket friske blomster, gik vi lige en runde i både haven samt sommerhuset, før vi gik i gang med at tømme bilen, der var rigtigt godt gammeldags træt i sine futter altså dæk samt klagede sig højlydt over, at det er rigtigt mange kilometer, den har kørt i dag.

Da vi i fællesskab havde fået tømt vores lille bil, tilberedte min Skat vores aftensmad samtidigt med jeg forsatte med udpakningen af vores medbragte ting, satte vores kameraers batterier til opladning, dækkede spisebordet, så vi kunne sidde ved det, imens vi nød aftens menu, samt talte i mobiltelefon med Poul.

Da vi havde nydt aftens menu, blev vi enige om, at vi ville nyde det dejlige lune solrige forsommervejr ved at gå en lille hyggelig aftentur ad Uglevænget, Uglevej, Lærkelundsvej og Øerkrogvejen til Kattegats kyst, hvorfra vi forsatte via stranden langs med kysten til Øer Maritime Ferieby samtidigt med vi nyd den nedgående sol, derefter gik vi via Øerhøjen, Øervej, Pileallé, Uglevej og Uglevænget tilbage til det lejede sommerhus, hvor vi nyd et stykke chokoladekage, før min Skat prøvede, om han kunne få sommerhusets bredbånd samt vores bærbare computer til at arbejde sammen, hvilket desværre ikke lykkedes, så det er godt, at vi har medtaget vores mobile bredbånd, samtidigt med jeg tog ud af bordet, ryddede til side, vaskede op, tørrede af samt stillede på plads, hvilket vil sige, at tingene blev anbragt på køkkenbordet, hvorefter jeg overtog den bærebar computer, så jeg kunne komme i gang med at skrive dette indlæg på min blog og nu vil vi gå i seng samt sove mindst fem kvarter per time.