Arkiver

Ørstedsparken


Hverdagen, Oplevelser.

Ganske som jeg afslutningsvis skrev i det forrige indlæg, så da min Skat og jeg nåede til krydset imellem Gyldenløvesgade, H. C. Andersens Boulevard, Nørre Farimagsgade samt Vestre Farimagsgade, besluttede vi at gå igennem Ørstedsparken …

2014/06/30/201.jpg

… der er ejet af Københavns Kommune og for øvrigt har syv indgange.

Ørstedsparken, der er opkaldt efter brødrene Hans Christian Ørsted, der var farmaceut, fysiker samt kemiker, og Anders Sandøe Ørsted, der var embedsmand, retslær samt minister, har været fredet siden 1963 og den har stort set bevaret sit udseende …

2014/06/30/202.jpg

… siden den blev anlagt af landskabsgartner H. A. Flindt. Arbejdet varede i tre år og pakken blev åbnet for besøgende den 27. oktober 1879.

Ørstedsparken areal er på 6,5 hektar, hvoraf søen, der kan krydses via Frederik Den Syvendes Bro …

2014/06/30/203.jpg

… der er udført som et smedejernsgitter og med meget stor sandsynlighed er Danmarks ældste af slagsen, dækker de 1,8 hektar.

Tidligere førte jernbroen over det hul i Københavns vold, der var fremkommet ved nedrivningen af Nørreport i 1857 og egentlig har den ikke noget navn, men i folkemunde bliver den kaldt Frederik Den Syvendes Bro, da han benyttede den, når han foretog sine rideture rundt i byen.

I 1873 blev den oprindelige bro revet ned, hvorefter den blev genopført på sin nuværende placering.

Vi brugte nogle ganske få minutters tid på at nyde udsigten fra Frederik Den Syvendes Bro over søen både i retning mod Ahlefeldtsgade …

2014/06/30/204.jpg

… og i retning mod H. C. Andersens Boulevard …

2014/06/30/205.jpg

… før vi forsatte igennem Ørstedsparken, hvor vi lige så lidt nærmere på H. C. Ørsteds-monumentet …

2014/06/30/206.jpg

… der er fremstillet af billedhugger Jens Adolf Jerichau. Det forestille H. C. Ørsted, der er i fuld gang med at udfører et forsøg, der skal vise, at elektromagnetismen ret faktisk eksistere, og rundt om sølen sidder tre skæbnegudinder fra den nordiske mytologi.

Vi forsatte igennem Ørstedsparken til udgang ved hjørnet af Linnégade og Nørre Voldgade …

2014/06/30/207.jpg

… hvorfra vi forsatte ad Nørre Voldgade og Fiolstræde til Skinnergade, hvilket der kommer mere om i det næste indlæg.