Arkiver

Hvid hæklet hagesmæk med lyserøde kanter


Hverdagen, Håndarbejde.

Vores under-underbo og hans kone, der jo begge to altid er så søde til at stille op for samt hjælpe min Skat og mig, når vi har brug for det ved for eksempel at passe vores plantepusser, postkasse samt potteplanter, når vi er på ferie, er lige blevet morforældre for tredje gang og for anden gang til en lille pige, så derfor skal de eller retter deres datter og svigersøn have en lille hjemmefremstillet barselgave.

Sidste gang de fik en datter, fik de en hvid samt en lyserød savlesmæk og da jeg ved, at de gemmer tøjet fra det ene barn til det næste, skal de ikke have det samme denne gang, så derfor har jeg lige hæklet denne hvide hagesmække med lysrøde kanter…

2014/06/05/001.jpg

… der skal være den ene af et sæt på et par tre stykker, for selv om de helt sikkert har masser af hagesmækker, så skal den lille ny også havde lidt nyt.

Der er endnu en gang tale om mit 100% eget design og jeg har kun brugt et halvt nøgle af de tre nøgler hvidt ( farve nummer 202 ) Bumbo Bomuld ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 170 meter per 50 gram, jeg vandt op den 29. april i år, en rest lyserødt ( farve nummer 8781 ) Classic Cotton Collection Soft 8/4 ( 100% bomuld ) med en løbelænge på cirka 160 meter per 50 gram og min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 3,0.