Da jeg for små seks års tid siden flyttede til Roskilde, satte jeg mig for, at jeg ville lære min nye by at kende, og det har jeg så også forsøgt på at gøre blandt andet ved at gå mange lange turer i mit "nye" lokalområde samt ved at besøge de lokale museer og især deres særudstillinger samt deltage i diverse former for byvandringer med mere. Dog undrer det mig, at de alle som en kun handler om livet nord for jernbanen, der kom til Roskilde i 1847, hvor Det Sjællandske Jernbaneselskab anlagde Danmarks første jernbane, der gik mellem København og Roskilde. Det skal dog lige nævnes, at der på Roskilde Museum er en lille montre, hvori der bliver fortalt lidt om Roskilde Festivalen.
Så da jeg i lørdags så i Roskilde Avis, at der ville blive afholdt en lokalhistorisk aften i Jakobskirken på Astersvej i aften i tidrummet fra 19:00 til cirka 21:30, foreslog jeg min skat, at vi skulle prøve at finde ud af, om det var noget, vi ville deltage i.
Vi ville være i god tid og det viste at være godt, at vi ankom allerede ved 18:45 tiden, for på det tidpunkt var alle pladserne stort set optaget og der blev ved med at komme flere og flere, der gerne ville deltage i den lokalhistoriske aften. Arrangørerne var dog forberedte og de fandt bare flere stole samt borde frem, efterhåndens som det blev nødvendigt.
Da arrangement endeligt begyndet, fortale ordføreren os, at de var overvældet over det store fremmøde. For i deres meste optimistiske øjeblik, havde de håbet på, at der måske ville komme maximalt 30 personer, og vi var langt over fire gange så mange.
Bort set fra jeg ikke lige kan forstår, hvorfor vi skulle spilde tiden med at synge tre sange fra "Den Danske Højskole Sangbog" i løbet af den første times tid, så var det et godt arrangement, og jeg håber, at denne aften kun er den første af en lang række arrangementer om historien syd for jernbanen.
Historisk set har jernbanen altid trukket et mentalt skel igennem Roskilde. Der er dem, der bor nord for jernbanen, og der er dem, der bor syd for jernbanen, og det sidstnævnte er ikke så fint. Bydelen syd for jernbanen har heller ikke en lige så lang fortid, som den nord for jernbanen har, men der er alligevel sket meget igenemme de sidste hundrede års tid.
Der begyndte især at ske noget syd for jernbanen efter Domsognet menighedsråd i 1909 fik et hospital, der var begyndelsen til det, der i dag er Roskilde Sygehus. Derefter begyndte der at komme lidt industri i form af blandet andet garverier til denne del af byen og medarbejderne skulle jo have et sted at bo og derfor begyndte man at bygge boliger til dem.
Vi nåede at høre om livet i 1930erne og 1940erne i det gamle villakvarter omkring Knudsvej, om garverierne på Eriksvej, der var arbejdsplads for mange mennesker, og om den gamle dyreskueplads på Køgevej, der blev anlagt så langt væk fra Roskilde bymidte som over hoved taget muligt. Den lå der, hvor der i dag er rådhus.
Vi nåede kun at deltage i aftens første halvdel, for vi var begge to trætte og vi kunne ikke se nogen grund til at spilde en halv times tid med at se de andre drikke kaffe og spise kage, før man ville gå i gang med aftens anden halvdel, der ville være et erindringsværksted, hvor de fremmødte ville have mulighed for at fortælle de historier, som de kan om området syd for jernbanen.