Nu er solen gået helt ned og det er noget så frygteligt mørkt samt koldt udenfor. Indenfor i varmen hygger min Skat og jeg os, imens vi er i fuld gang med i fællesskab at pille alt pynten af årets eller rettere sidste års juletræ.
Da min høje ankel og især min højre hæl skaber sig rigtigt meget i dag ( læs: det gør ondt, hver gang jeg støtter på den ), så piller min Skat …
… tingene af juletræet, hvorefter han ligger dem på vores spisebord …
… hvorfra jeg så tager dem i den rækkefølge, jeg skal bruge dem, efterhåndens som jeg kommer igennem alle kasserne, hvori vores juletræspynt ligger, når den ikke er i brug.
Det er hvis nok det, man plejer at kalde for samarbejde på et meget højt plan.