Da min Skat og jeg forlod Faraos Cigarer, hvor vi eller rettere jeg lige havde soldet groft, gik vi ad Skinnergade, Fiolstræde samt Nørre Voldgade til vi nåede til Ørstedsparken …
… denne gang valgte vi at gå ad stierne …
… der ligger langs med Ahlefeldtsgade og Nørre Farimagsgade, hvormed vi fik set lidt mere af søen …
… der dækker et areal på 1,8 hektar. Søen var oprindeligt den del af Københavns gamle voldterræn, der omfattede arealet fra Ahlefeldts Bastion til Helmers Bastion …
… hvoraf voldgraven og voldskråningerne er delvis bevaret, men da forbindelsen til den øvrige del af volden nu er blevet afbrudt, er den tidligere voldgrav nu blevet til en langstrakt sø …
… med en dybde på cirka 4 meter og for at forbedre vandkvaliteten blev der i 1994 skabt en underjordisk forbindelse fra søen til Peblinge Sø, sådant at vandet kan bringes til at cirkulere mellem de to søer.
Vi forlod Ørstedsparken via dens ind- og udgangen på hjørnet af H. C. Andersens Boulevard og Nørre Farimagsgade …
… hvorefter vi forsatte ad Gyldenløvesgade, hvilket der kommer mere om i det næste indlæg.