Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Så er den tolvte dag i vores 24 sammenhængende dage lange skønne forsommerferie allerede ved at være nået til vejs ende, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne tirsdag.

Morgen blev brugt på en god kombination af hygge samt aflivning af diverse små hængepartier, der opstod i løbet af de otte dage, hvor et lejet sommerhus var vores faste base. Derefter løb vi mine 600 meter, før min Skat løb 1.400 meter og bagefter løb han 7,2 kilometer.

Min Skat har blandt andet nået at fremkalde alle de billeder, han nåede at fotografere sidste søndag, samt bære de fyldte flyttekasser og klapkasser fra soveværelset til arbejdsværelset samt mit skrivebord, den lille hvide kommode og den store hvide kommode fra soveværelset til stuen.

Jeg har blandt andet nået at vaske og stryge en maskinfuld altså 55 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse klapkasser og tilgængelige skuffer, bære alle potteplanterne fra soveværelset til køkkenet og stuen, putte papir og skraldespanden i de relevante containere samt komme lidt videre med at danne mig et overblik over, hvor håbløst langt bagud jeg er blevet med ajourføringen af min blog.

Dertil kommer, at vi har nået at rykke mit klædeskab ud fra væggen, så vi kunne kom til at finde ud af, hvor omfattende fugtskaden i soveværelset er.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab dagens samlet opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter gå i seng, hvilket min Skat også lige har sagt, at han vil gøre, for nu er vi igen begge to så træt, at vi har langt mere end helt almindelige svært ved at holde os vågne.