Da min Skat og jeg handlede ind hos Aldi i Hedehusene, blev vi enige om, at vi vist godt kunne tillade os at købe et par ispinde, vi kunne nyde, før vi handler ind hos Netto, så derfor købte vi en Le Grand Vanilleispind med mørk chokolade …

… der kostede 5,50 kroner, til min Skat og en Limonadeispind med mørk chokolade …

… der kostede 4,95 kroner, til mig og de blev så nydt samtidigt med vi sad på kanten af vores lille bils bagagerum …

… hvilket den ikke var helt tilfreds med.

Da min Skat og jeg forlod Faraos Cigarer, hvor vi eller rettere jeg lige havde soldet groft, gik vi ad Skinnergade, Fiolstræde samt Nørre Voldgade til vi nåede til Ørstedsparken …

… denne gang valgte vi at gå ad stierne …

… der ligger langs med Ahlefeldtsgade og Nørre Farimagsgade, hvormed vi fik set lidt mere af søen …

… der dækker et areal på 1,8 hektar. Søen var oprindeligt den del af Københavns gamle voldterræn, der omfattede arealet fra Ahlefeldts Bastion til Helmers Bastion …

… hvoraf voldgraven og voldskråningerne er delvis bevaret, men da forbindelsen til den øvrige del af volden nu er blevet afbrudt, er den tidligere voldgrav nu blevet til en langstrakt sø …

… med en dybde på cirka 4 meter og for at forbedre vandkvaliteten blev der i 1994 skabt en underjordisk forbindelse fra søen til Peblinge Sø, sådant at vandet kan bringes til at cirkulere mellem de to søer.

Vi forlod Ørstedsparken via dens ind- og udgangen på hjørnet af H. C. Andersens Boulevard og Nørre Farimagsgade …

… hvorefter vi forsatte ad Gyldenløvesgade, hvilket der kommer mere om i det næste indlæg.

Ganske som jeg afslutningsvis skrev i det forrige indlæg, så da min Skat og jeg nåede til krydset imellem Gyldenløvesgade, H. C. Andersens Boulevard, Nørre Farimagsgade samt Vestre Farimagsgade, besluttede vi at gå igennem Ørstedsparken …

… der er ejet af Københavns Kommune og for øvrigt har syv indgange.

Ørstedsparken, der er opkaldt efter brødrene Hans Christian Ørsted, der var farmaceut, fysiker samt kemiker, og Anders Sandøe Ørsted, der var embedsmand, retslær samt minister, har været fredet siden 1963 og den har stort set bevaret sit udseende …

… siden den blev anlagt af landskabsgartner H. A. Flindt. Arbejdet varede i tre år og pakken blev åbnet for besøgende den 27. oktober 1879.

Ørstedsparken areal er på 6,5 hektar, hvoraf søen, der kan krydses via Frederik Den Syvendes Bro …

… der er udført som et smedejernsgitter og med meget stor sandsynlighed er Danmarks ældste af slagsen, dækker de 1,8 hektar.

Tidligere førte jernbroen over det hul i Københavns vold, der var fremkommet ved nedrivningen af Nørreport i 1857 og egentlig har den ikke noget navn, men i folkemunde bliver den kaldt Frederik Den Syvendes Bro, da han benyttede den, når han foretog sine rideture rundt i byen.

I 1873 blev den oprindelige bro revet ned, hvorefter den blev genopført på sin nuværende placering.

Vi brugte nogle ganske få minutters tid på at nyde udsigten fra Frederik Den Syvendes Bro over søen både i retning mod Ahlefeldtsgade …

… og i retning mod H. C. Andersens Boulevard …

… før vi forsatte igennem Ørstedsparken, hvor vi lige så lidt nærmere på H. C. Ørsteds-monumentet …

… der er fremstillet af billedhugger Jens Adolf Jerichau. Det forestille H. C. Ørsted, der er i fuld gang med at udfører et forsøg, der skal vise, at elektromagnetismen ret faktisk eksistere, og rundt om sølen sidder tre skæbnegudinder fra den nordiske mytologi.

Vi forsatte igennem Ørstedsparken til udgang ved hjørnet af Linnégade og Nørre Voldgade …

… hvorfra vi forsatte ad Nørre Voldgade og Fiolstræde til Skinnergade, hvilket der kommer mere om i det næste indlæg.

Erling gik nogle ganske få minutter efter, han og min Skat i fællesskab havde fået afmonteret radiatoren i soveværelset, for han har en del aftaler, der skal nås, før han tager til Canada for at holder fire ugers sommerferie.

Da min Skat og jeg havde spiste noget lynhurtigt frokost, kørte vi hjemmefra …

… og som det kan ses på billede, så tog Piv med os.

Traditionen tro så syrede min Skat vores lille bil, Sludrechatollet altså vores nye navigator viste vej og jeg hæklede på det igangværende projekt, imens vi kom tættere og tættere på Herlev …

… eller rettere Cowboybyen, hvor jeg lagde en ni dage forsinket fødselsdagsgave i form af et par hvide og sorte hæklede grydelapper med sorte og hvide katte med gule silke sløjfer i Skyes postkasse, før vi forsatte i retning mod Herlevs bymidte …

… hvor vi ved biblioteket fandt en god gratis parkeringsplads til vores lille bil, hvor den kunne stå i skygge, imens vi gik ad Herlev Bygade langs med det idylliske gadekær og Hjulmandens Hus …

… samtidigt med vi frydede os over de fine blomsterkrummer …

… der står langs med Herlev Bygade på stykket imellem Rådhuset og Herlev Torv …

… hvor vi handlede ind hos Vang Poulsens Efterfølger altså bageren for både Poul og os selv, før vi kørte hen til Poul for at aflevere alt det, vi havde købt med for ham altså både det fra bagerne samt især alt det, der lå i vores lille bils bagagerum.

Da vi kørte fra Poul, satte vi kursen mod København …

… nærmere bestemt Frederiksberg, hvor vi på Vodroffsvej fandt en god parkeringsplads til vores lille bil …

… hvor den kunne stå i skygge, imens vi gik ad Rosenørns Allé og Gyldenløvesgade, hvor vi ved Sankt Jørgens Sø holdt en lille pause for at beundre et svanepars fire dejlige unger, der ikke længere er helt små. Det var så godt kun den ene …

… af dem, der ville fotografers.

Vi forsatte ad Gyldenløvesgade og H. C. Andersen Boulevard, hvor vi besluttede at forsætte turen igennem Ørstedsparken …

… hvilket der kommer mere om i det næste indlæg.