Så er den fjortende dag i vores 24 sammenhængende dage lange skønne forsommerferie allerede ved at være nået til vejs ende, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne torsdag.

Morgen blev brugt på en god kombination af hygge samt aflivning af diverse små hængepartier, derefter løb vi mine 800 meter, før min Skat løb 1.200 meter og bagefter løb han fjorten kilometer.

Da vi begge to havde fået frokost, kørte vi rundt om Erling og Lisbeth for at få nogle gode råd med hensyn til den forestående total renovering af vores soveværelse, derefter handlede vi ind hos Harald Nyborg og Jem & Fix på Industrivej samt Aldi på Søndre Ringvej.

Dertil kommer, at min Skat blandt andet har nået at fremkalde alle de billeder, han nåede at fotografere sidste tirsdag, samt banke lidt af pudsen af væggene i det fugtskadede hjørne i soveværelset og jeg har bandt andet nået at vaske og stryge to maskinfulde altså 92 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads diverse klapkasser og tilgængelige skuffer, putte papir og skraldespanden i de relevante containere samt komme lidt videre med ajourføringen af min blog.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab dagens samlet opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter gå i seng, hvilket min Skat også lige har sagt, at han vil gøre, for nu er vi igen begge to så træt, at vi har langt mere end helt almindelige svært ved at holde os vågne.

Da jeg fotograferede dagens allersidste solstråler over Køgevej, legede jeg lidt mere med lille Nikon altså mit nye kameras zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 21:35 …

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vinduer og jeg har zoomet cirka 50% af det mulige.

Da jeg fotograferede dagens allersidste solstråler over Køgevej, legede jeg lidt med lille Nikon altså mit nye kameras zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 21:35 …

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vinduer og jeg har zoomet cirka 25% af det mulige.

… over Køgevej klokken lige præcist 21:34 …

… da lille Nikon altså mit nye kamera og jeg oplevede, nød samt fotograferede dem via altanens åbne vinduer.

Da jeg fotograferede ugens fjerde solnedgang over Køgevej, legede jeg lidt mere med lille Nikon altså mit nye kameras zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens solnedgang over Køgevej klokken lige præcist 21:08 …

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vinduer og jeg har zoomet cirka 50% af det mulige.

Da jeg fotograferede ugens fjerde solnedgang over Køgevej, legede jeg lidt med lille Nikon altså mit nye kameras zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens solnedgang over Køgevej klokken lige præcist 21:08 …

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vinduer og jeg har zoomet cirka 25% af det mulige.

… over Køgevej samt vores forsommerferies fjortende af slagsen klokken lige præcist 21:07 …

… da lille Nikon altså mit nye kamera og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via altanens åbne vinduer.

… blev en genudsendelse fra i går …

… hot wok ala Peter ( læs: bacon, der er klippet i små stykker, skinkeschnitzler og svinekoteletter, der er skrået i tern, fint snitte hvidløg, fint snittet løg, rød peberfrugt, der er skrået i tern, majs, ærter og flådede tomater ) samt kogte ris ( de ligger i bunden ), og dertil nogle skriver rugbrød samt masser af vand.

… kører Thor med høj hastighed hen over himlen over vores område af Roskilde i sin vogn, der bliver trukket af hans to ret så specielle gedebukke, der hedder Tandgnost og Tandgrisner. De kan for øvrigt løbe så stærkt, at deres klove slår gnister som lyn og vognens rumlen lyder som torden samtidigt med Thor lystig svinger sin hammer, der hedder Mjølner … eller skrevet på en hel anden måde … lige nu lyner og tordner det med en sådant styrke, at en hvilken som helst af landets mange udendørs festivaller vil være langt mere end grønne af misundelse over styrken i det flotte lyd- og lysshow, det giver, samtidigt med ingen af dem næppe vil være misundelig over den enorme mænge vand, det desværre også giver.

Så selv vejrguderne er altså ved at varme op til næste uges helt store havefest.

Mandag den 16. juni 2014 kunne jeg fejre, at jeg allerede har været 100% fuldtids hjemmegående i seks hele års tid for min egen eller rettere min Skats regning, og I må så bare ikke spørger mig om, hvad der er blevet af de lidt over seks års tid, for jeg ved det simpelthen ikke.

I den forbindelse vil jeg så gerne have lov til at indrømme, at der er en ting, der i den grad har undret mig i alle mine seks første år som 100% fuldtids hjemmegående samt stadigvæk undrer mig, og det er den holdning vores medmennesker har til min Skat og især mig.

For hvordan det kan være, at for hver gang ti personer har fundet ud af, hvilken livsform min Skat og jeg har valgt lige for tiden, så er der mindst ni personer, der føler sig fuldt ud berettige til at komme med en masse negative udtalelser både om min Skat og min nuværende livsform i al almindelighed og om os begge to i særdeleshed. For jeg kan simpelthen ikke se, hvorfra de har fået retten til det.

Dertil kommer, at mine medmennesker har mere end helt almindeligt ondt i det, de under normale omstændigheder plejer at sidde på, samtidigt med de har overtravlt med at lufte deres harme over, at jeg sådant "bare går rundt og driver den af på det offentliges regning". For de har simpelthen bare ikke hjernekapacitet nok til at fatte, at når jeg er 100% fuldtids hjemmegående, så er jeg det for min egen eller rettere for min Skats regning. Fordi det lige for tiden og sådant har det for øvrigt været i hele den periode, hvor jeg har været 100% fuldtids hjemmegående, kun er min Skat, der går på arbejdet og det derfor også kun er ham, der tjener penge og på den måde er det ham og kun ham, der forsøger os begge to.

Jeg er faktisk ret mildt skrevet ret så træt af at skulle forklare, at jeg ikke hverken får eller modtager nogen som helst former for dagpenge, kontanthjælp, pension, sygedagpenge eller andre former for almisser fra hverken det offentlige eller det private. For det gør jeg altså ikke !

At jeg så i de første tre og et halvt år af min periode som 100% fuldtids hjemmegående pænt hver eneste måned betalte både til min arbejdsløshedskasse samt min fagforening er en hel anden sag, men det gjorde jeg for at beholde den ret til arbejdsløshedsdagpenge, jeg nu en gang i så rigelig grad selv havde betalt samt knoglet mig til.

Når folk så er blevet færdige med at fortælle mig, hvor dum og doven jeg er, fordi jeg i en periode har valgt at være 100% fuldtids hjemmegående, så begynder de bagefter at fortælle mig, at når jeg nu alligevel "bare går rundt derhjemme og laver ingenting", hvilket jeg for øvrigt skal skamme mig rigtigt meget over, så kan jeg jo også godt lige tage mig sammen til at gør både dat, dit og dut for dem.

Nu tillader jeg mig så bare lige at være 100% ærlig over for mine medmennesker og derfor fortæller jeg dem på en pæn, men meget bestemt måde at de simpelthen ingen ret har til at blade sig i min Skat og mit nuværende valg af livsform. Jeg mener … godt nok har vi lige for tiden valgt en livsform, det store flertal ikke har mod til at gøre, men så længe vi er 100% fuldt ud enige om, hvordan vi vil leve, og så længe vi ikke ligger andre til byde hverken praktisk eller økonomisk, kommer det ingen absolut ingen andre end min Skat og mig ved, hvordan vi har valgt at leve sammen !