Dagsarkiv: søndag, 15. juni 2014, 21:45

Lige før sengetid


Hverdagen, Oplevelser, Ænder.

Så er den tredje dag i vores 24 sammenhængende dage lange skønne forsommerferie allerede ved at være nået til vejs ende, Solen er ved at gå ned, Månen er ved at stå op, Piv sover, min Skat er ved at tørre dagens samlet opvask og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne søndag, før vi går i seng.

Traditionen tro på vores fælles arbejdsfrie dage så ville min Skat gerne sove lidt længere end mig her til morgen, så derfor blev han liggende i vores lune seng, da jeg stod op ved 6:00 tiden, så jeg havde nået at nyde min morgenmad og min morgenthe samt skrive et par små indlæg på min blog, før min Skat stod op ved 7:00 tiden, hvorefter han nyd sin morgenmad samt fremkaldte alle de mange billeder, vi begge to nåede at fotografere i løbet af i går.

Ved 8:00 tiden skiftede min Skat til løbetøj, hvorefter han først løb sin opvarmningstur, der i dag kun var på to kilometer, da jeg jo ikke måtte løbe min normale søndagstur, da jeg har fået mindst to ugers løbeforbud på grund af min fibersprængning, og derefter løb han sin normale søndagstur, der er på ti kilometer.

Imens min Skat løb, nåede jeg i bad, sad med fødderne i varmt sæbevand, fik tøj på og fik lidt mere styr på alle de ting, vi har med på forsommerferie, før jeg klokken lige præcist 9:00 ydede den helt normale daglige telefonvæknings service overfor Poul.

Imens min Skat strakte ud, var i bad og fik tøj på, nåede jeg at smøre dagens madpakker, pakke køletaske samt den lille sorte plastik klapkasse med gule håndtag, vi kalder for picnickurven.

Vi kørte fra det lejede sommerhus ved 10:30 tiden og jeg friste næsten til at skrive, at traditionen tro så fordelte vi opgaverne imellem os sådant, at min Skat styrede vores lille bil, Sludrechatollet i form af vores nye navigator viste vej, Piv sad lige ved siden af Sludrechatollet, så han kunne nyde udsigten via bilens forrude og jeg hæklede på det igangværende projekt.

Ved 11:00 tiden nåede vi frem til Ree Park – Ebeltoft Safari, hvor vi fandt en god parkeringsplads til vores lille bil, hvor den kunne hygge sig samt slappe af, imens vi hyggede os ved at bruge næsten seks timers tid på at gå rundt i Ree Park samt fotografere, opleve og se alle de mange flotte samt spændende dyr, nyde dagens medbragte madpakker og solde lidt i souvenirshoppen.

Vi valgte at køre den mest direkte vej tilbage til det lejede sommerhus og da vi nåede frem, så vi først alle de mange billeder, vi nåede at fotografere i løbet af i går, hvorefter min Skat fremkaldte alle de mange billeder, vi nåede at fotografere under dagens besøg i Ree Park, før han gik i gang med at tilberede vores aftensmad og jeg talte i mobiltelefon med Poul, satte vores kameraers batterier til opladning samt dækkede spisebordet, så vi kunne sidde ved det, imens vi nød aftens menu.

Derefter nåede min Skat at tjekke mail og netbark, imens jeg ryddede til side samt vaskede op og imens jeg har skrevet dette lille indlæg på min blog, har min Skat nået at tørre af samt stille på plads, hvilket vil sige, at tingene blev anbragt på køkkenbordet og nu vil vi begge to gå i seng.

Aftens menu …


Hverdagen.

2014/06/15/701.jpg

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, kogt hamburgerryg samt nogle skriver rugbrød.

Dagens sold


Hverdagen, Oplevelser, Ænder.

Før min Skat og jeg forlod Ree Park – Ebeltoft Safari

2014/06/15/501.jpg

… hvor vi havde brugt lidt over seks timers tid på at se, opleve, nyde samt især fotografere alle dyrene, gik vi en runde i Souvenir Shoppen …

2014/06/15/502.jpg

… der også er parken ind- og udgang. Den har stort set alt hvad hjerte kan begære lige fra blyanter og viskelædere, brugskunst, bøger, CD´er, DVD´er, is og slik, legetøj, kuglepenne, plakater, plysdyr i alle størrelser lige fra de helt små til de helt store, postkort i flere forskellige størrelser, puslespil, pyntenips, smykker, tøj lige fra kasketter over T-shirts til sokker, der er dekoreret med eller udformet som dyr, og selvfølgeligt lod jeg eller retter min Skat sig friste til at solde lidt, for han kom nemlig til at købe Jessica …

2014/06/15/503.jpg

… der er skrået ud af en bambusrod, til mig. Den er fra det engelske firma The Duck Company, der i Danmark distribueres af Edo, og den var lidt halvdyr, da den kostede 199,00 kroner, men den er også helt unik, da ikke to af deres dejlige håndskrået ænder er helt ens.

Dagens frokost …


Hverdagen, Oplevelser.

Da min Skat og jeg havde gået en runde i Ree Park, besluttede vi, at det nok var ved at være på tide, at vi blev fordret eller retter at vi fik vores frokost, så derfor fandt vi en god dobbelt træbænk med bord …

2014/06/15/301.jpg

… der stod et skyggefuldt sted, hvorfra der var udsigt til det overdækkende madpakkeområde …

2014/06/15/302.jpg

… hvor Piv

2014/06/15/303.jpg

… og vi kunne nyde vores medbragte madpakker, der for min Skat vedkommen bestod af to skriver schwarzbrot samt nogle stykker sprødstegt bacon …

2014/06/15/304.jpg

… og for mit vedkommen …

2014/06/15/305.jpg

… to skriver sønderjysk rugbrød med et meget tyndt lag smør samt nogle stykker sprødstegt bacon.

Der strækkes ud


Hverdagen, Oplevelser.

På grund af fibersprængningen i mit højre lår har jeg til at starte med fået to ugers løbeforbud, hvilket vil sige, at jeg ikke må løbe de to sidste af mine tre ugeligt ture i denne uge, at jeg ikke må løbe mine tre ugeligt ture i næste uge samt at jeg ikke må løbe de to første af mine tre ugentlige ture i den efterfølgende uge.

🙁

Så jeg måtte desværre igen i dag nøjes med at se min Skat skifte til løbetøj samt ønske ham en rigtigt god tur, hvorefter han løb en opvarmningstur på to kilometer og derefter sin helt normale søndagstur, der er på ti kilometer, imens jeg gik i bad, sad med fødderne i varmt sæbevand samt fik tøj på.

Nu er min Skat så lige kommet hjem efter dagens løbetur og imens han strækker ud …

2014/06/15/001.jpg

… samt efterfølgende er i bad og tager tøj på, vil jeg smøre dagens madpakker, pakke både køletasken og picnickurven samt finde ud af, hvad vi skal besøge samt dermed opleve og se i løbet af resten af denne vejrmæssige skønne lune solrige forsommer søndag.

Valdemarsdag


Hverdagen.

For fjorten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Valdemarsdag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Valdemarsdag er en dansk national festdag til minde om den danske konge Valdemar Sejr, der også er kendt som Valdemar Den Anden, hans far var for øvrigt kong Valdemar Den Første. Kong Valdemar Sejr kæmpede samme med venderne og sejrede over esterne under slaget ved Lyndanisse i Estland i år 1219.

Den folkelige overlevering og senere flere skriftlige beretninger har sat Dannebrog i forbindelse med dette slag. Flagets uventede tilsynekomst i den stærke blæst "som sendt fra himmelen" opilede den hårdt trængte kong Valdemar Sejr til den endelige sejre, og lige siden dette har Dannebrog været danskernes nationale symbol.

Legenden stammer fra Christiern Pedersens danske krønike fra begyndelsen af 1520-erne samt fra franciskaneren Peder Olsen, der i 1527 knytter begivenheden til det ovenfor nævnte slag.

Baggrunden for legendens tilblivelse er formentlig kong Hans nederlag i Ditmarsken i år 1500, hvor flaget gik tabt for senere at blive tilbageerobret af Frederik Den Anden i 1559, hvorefter Dannebrog blev ophængt i Slesvig Domkirke.

Det er altså kong Valdemar Den Andens sejre over esterne samt Dannebrog, vi fejer i dag. Dannebrog anses for øvrigt for at være verdens ældste nationalsymbol.

Valdemarsdag kaldes også for Genforeningsdag, hvor man fejrer, at Sønderjylland i 1920 blev genforenet med Danmark ved en folkeafstemning.

Den symbolske indlemmelse af Nordslesvig i Danmark skete med Christian Den Tiendes ridt over grænsen ved Frederikshøj den 10. juni 1920 og ved den store genforeningsfest på Dybbøl Banke den 11. juni 1920. Den 15. juni 1920 skete den formelle overdragelse af Nordslesvig til Danmark, hvor også den nye grænses forløb tværs over Sønderjylland blev indført. De danske embedsmænd i området tiltrådte for øvrigt deres stillinger dagen efter.

Sankt Veits dag


Hverdagen.

For fjorten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Veits dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Veits dag eller på dansk Sankt Vitus dag. Ifølge legende blev han født i år cirka 290 og han døde i år cirka 303, da han som tolvårig led martyrdøden under kejser Diocletians kristenforfølgelse.

Man ved ikke ret meget om Sankt Veits udover, at han er en af de fjorten såkaldte nødhjælpere samt at han skal være særlig god til at hjælpe børn og unge samt mod epilepsi og kramper. Dels på grund af dette samt på grund af den senmiddelalderlige tyske praksis med at danse foran hans statue, huskes han nok bedst som navngiver til den hysteriske lidelse sanktvejtsdans, der i det meste af middelalderen hærgede i Europa.

Sankt Veits er for øvrigt de nerve- samt sindslidendes skytshelgen.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund, så vil regn på Sankt Veits dag give regn i tredve dage og regn på Sankt Veits dag vil fordærver byggen.

Ugens syvende solopgang …


Hverdagen.

… over Uglevænget samt vores forsommerferies tredje af slagsen forsvandt desværre bag det meget tætte skydække, som Solen lige nu meget ihærdigt prøver på at trænge igennem.