Så er vi sørme allerede nået til onsdag morgen og dermed er i hvert fald min Skat og jeg nået til denne uges tredje arbejdsdag og forhåbentligt også den tredje sidste arbejdsdag i denne uge. Så nu begynder vi så småt at kunne få øje på den hårdt tiltrængte kommende weekend.

Ingen af os er på toppen lige for tiden, min Skat har stadigvæk ondt i halsen og han er mere eller mindre konstant drønhamrende træt på grund af det store arbejdspres, han snart har lidt under i et år tid. Selv hoster jeg stadigvæk på ottende uge, og selv om hosten dog trods alt er på retur, så er det lige som, den bare ikke vil slippe sig tag i mig. Dertil kommer, at jeg stadigvæk er mere eller mindre ufrivilligt spæret inde i vores lejlighed, da jeg helst ikke må hverken gå, stå eller støtte på min højre hæl, og jeg slet ikke på gå mine sædvandelige seks til ti kilometer hver dag, hvis den skal have en mulighed for at blive rask igen.