Arkiver

Hvide hæklede kaniner med kulørte halstørklæder


Hverdagen, Håndarbejde.

Man plejer at sige, at faktorernes orden er underordnet bare resultatet blive rigtigt og derfor så i stedet for at gå i gang med denne dags mange forskelige huslige opgaver, satte jeg mig ind i et hjørne af den ene af vores to sofaer ( den anden af vores to sofaer kan ikke bruges, da den er fyldt noget mere end helt op af diverse små og især store plyssede ænder ). Jeg puttede mig under et tæppe, før jeg fandt min hæklenål frem, så vi i fællesskab kunne prøve på at føre den ide ud i livet, som jeg fik i går aftens, imens jeg sad og monterede de grønne hæklede grydelapper med de sorte forelskede kaniner, og når jeg selv skal skrive det, så bliv de da meget søde …

2010/01/07/001.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design og jeg har kun brugt cirka 20 gram hvidt ( farve nummer 01 ), samt tre gram af både rødt ( farve nummer 11 ) og blåt ( farve nummer 20 ) Cotton ( 100% bomuld ) fra Stof & Stil, som jeg har haft til rest fra tidligere projekter.

Jeg havde lige præcist nået at binde halstørklæderne rundt om de to hoppende størrelsers halse, da de hoppede op i vore pyntegrene, hvor de nu har sat sig rigtigt godt til rette.

😉

Nu må jeg nok hellere se at tage mig sammen til at komme i gang med dagens opgaver. Jeg vil starte med at sætte vaskemaskine i gang med en lys kulørt finvask på 40 grader og derefter vil jeg selv gå i bad.