Dagsarkiv: torsdag, 7. januar 2010, 18:00

Aftens menu …


Hverdagen.

… endte med at blive til to meget forskellige retter. For min Skat fik frisk kogte ris samt resten af millionbøffen fra i går og jeg fik …

2010/01/07/401.jpg

… to farserede porrer samt nogle skriver rygbrød.

Forsat lav sol


Hverdagen.

Nu er det jo ikke lige frem fordi, solen har været så høj på himlen i dag, for det har den ikke og nu er den så allerede på vej ned igen.

Dagens begyndende solnedgang over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 15:00 …

2010/01/07/301.jpg

… som min Skat og jeg lige nåede at opleve, nyde og fotograferede den fra det lukkede vindue i vores arbejdsværelset, før han løb og jeg trak gardiner for.

Lige nu er min Skat ude på sin normale lange torsdags løbetur og nu vil jeg gå i gang med at stryge resten af det nyvaskede tøj, så det kan blive hængt og lagt på plads i diverse skabe og skuffer.

Frokostpause


Hverdagen.

Det virker som om, dagen i dag godt kan gå hen at blive endnu en af de dage, hvor jeg ikke rigtigt når noget eller rettere skrevet en af de der dage, hvor jeg efter min egen mening ikke rigtigt når noget.

Efter jeg havde været i bad, fremstillede min hæklenål og jeg i fællesskab to små kaniner og derefter tog jeg mig sammen til at tømme vaskemaskinen, der havde hygget sig med en kulørt finvask på 40 grader. De to kjoler, der bliver pænest, hvis de bliver strøget, imens de stadigvæk er våge, blev det, hvorefter de blev hængt til tørre på det lille tørrestativ på soveværelsets dør, imens resten af tøjet blev hængt til tørre på vingetørrestativet inde i stuen.

Jeg nåede at spise lidt mellemmad, før Anne kom. Hun var sådan cirka rundt regnet næsten lige i nærheden og hun skulle videre til Hedehusene, så hun havde lovet, at hun ville køre min ud til Fysiocenter Roskilde, hvor jeg havde en aftale med min fysioterapeut klokken 11:00.

Anne og jeg nåede at hyggesnakke i en lille halv times tid, før vi kørte, og jeg synes, det er utroligt sødt af hende, at hun kørte mig derud. For dybest set kan det jo under ingen som helst omstændigheder på nogen som helst måde komme Anne ved, at jeg skal til fysioterapeut og at jeg helst ikke må hverken gå, løbe, stå eller støtte på min højre hæl. Så tak for turen Anne.

Min læge havde sendt en henvisning til min fysioterapeut, men den henvisning er min fysioterapeut ikke tilfreds med. Min læge mener, der er tale om en hælespore og derfor har hun givet mig en henvisning på fire gange laserterapi. Så nu vil min fysioterapeut skrive en e-mail til min læge, hvori hun vil redegøre for både min diagnose samt hendes behandling af den og så må vi tage den derfra.

Jeg gik hjem ude fra Fysiocenter Roskilde og jeg var lige en tur forbi Fakta i Østervang Centret for at handle ind, før jeg gik det sidste lille stykke vej for at komme hjem. Da jeg gik forbi Østervangskolen, fik jeg øje på dette flotte snefyldte træ …

2010/01/07/201.jpg

… der står i skoldegården, for selv om jeg synes, sne er frygteligt besværligt og jeg bestemt ikke har det godt, det lige for tiden er slædehunde hammerende koldt, så kan jeg dog stadigvæk godt glæde mig over, der også er noget kønt ved sne i hvert faldt lige indtil den er blevet beskidt og grim.

Da jeg kom hjem, satte jeg lige de nyindkøbte varer på plads, derefter smurte jeg min frokost, som jeg spiste, imens jeg skrev en lille e-mail til min skat samt dette indlæg, så nu vil jeg stoppe mit bloggeri for denne gang og så vil jeg gå i gang med at aflive opvasken, bagefter skal jeg så i gang med at stryge resten af det nyvaskede tøj.

Lav sol


Hverdagen.

Det er vinter. Udenfor er der masser af sne og det er koldt, for lige nu er der minus 9,0 grader her i Roskilde. Selv om det går mod de lysere og varmere tider, så er solen stadigvæk langt væk fra jorden. Så selv om klokken lige nu er 9:51 er solen stadigvæk ikke kommet højere på himlen over Holbækmotorvej end som sådant …

2010/01/07/101.jpg

… billedet er fotograferede via det åbne vindue i vores badeværelset og minus 9,0 grader var ikke lige frem noget, der gav mig lyst til at fotograferede en hel serie billeder af den lav hængende sol.

Hvide hæklede kaniner med kulørte halstørklæder


Hverdagen, Håndarbejde.

Man plejer at sige, at faktorernes orden er underordnet bare resultatet blive rigtigt og derfor så i stedet for at gå i gang med denne dags mange forskelige huslige opgaver, satte jeg mig ind i et hjørne af den ene af vores to sofaer ( den anden af vores to sofaer kan ikke bruges, da den er fyldt noget mere end helt op af diverse små og især store plyssede ænder ). Jeg puttede mig under et tæppe, før jeg fandt min hæklenål frem, så vi i fællesskab kunne prøve på at føre den ide ud i livet, som jeg fik i går aftens, imens jeg sad og monterede de grønne hæklede grydelapper med de sorte forelskede kaniner, og når jeg selv skal skrive det, så bliv de da meget søde …

2010/01/07/001.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design og jeg har kun brugt cirka 20 gram hvidt ( farve nummer 01 ), samt tre gram af både rødt ( farve nummer 11 ) og blåt ( farve nummer 20 ) Cotton ( 100% bomuld ) fra Stof & Stil, som jeg har haft til rest fra tidligere projekter.

Jeg havde lige præcist nået at binde halstørklæderne rundt om de to hoppende størrelsers halse, da de hoppede op i vore pyntegrene, hvor de nu har sat sig rigtigt godt til rette.

😉

Nu må jeg nok hellere se at tage mig sammen til at komme i gang med dagens opgaver. Jeg vil starte med at sætte vaskemaskine i gang med en lys kulørt finvask på 40 grader og derefter vil jeg selv gå i bad.

Sankt Knud Lavards dag


Hverdagen.

For ti år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Knud Lavards dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Dagen efter Hellig Tre Konger er tilegnet Sankt Knud Lavard, der ikke må forveksles med Sankt Knud altså den danske konge Knud Den Hellige, som vi hylder den 10. juli.

Knud Lavards far var kong Erik Ejegod, der var Danmarks konge i perioden fra 1095 til 1103, og Knud Lavard blev opdraget hos både den mægtige Skjalm Hvide på Sjælland samt hos hertug Lothar i Sachsen i Tyskland.

Da Knud Lavard var 19 år gammel fik han af kong Niels overdraget embedet som hertug samt jarl i Sønderjylland og her sørgede Knud Lavard for, at straffe røvere og tyve, lige som han med dristighed samt forhandlingsevne opnåede fred for venderne, så i 1127, da deres konge døde, blev han selv udnævnt som deres nye konge.

I forbindelse med julen 1130 blev Knud Lavard og hans hustru Ingeborg inviterede til gilde i Roskilde hos Kong Niels, hvis søn, der hed Magnus, anså Knud Lavard for at være en farlig konkurent til kongetronen. Knud Lavard tog af sted, men Ingeborg, der anede uråd, blev hjemme i Slesvig.

Den 7. januar 1131 blev hertugen samt jarlen af Sønderjylland Knud Lavard stukket ned i Haraldsted Skov af sin fætter Magnus altså kong Niels søn. For selv om skjalden, der skulle bringe Knud Lavard ud til mødet med hans fætter i skoven, via teksten i sin sang havde prøvet på at advare ham, så tænkte Knud Lavard intet ondt om sine medmennesker og da slet ikke om sin fætter Magnus.

Det var først, da Knud Lavard satte sig til bords, at han opdagede, at hans fætter Magnus var bevæbnet, men før Knud Lavard kunne nå at sætte sig til modværge, havde Magnus allerede myrdet ham, hvorefter alle Magnus medsammensvorne alle som en støtte deres spyd i Knuds Lavards døde krop.

Ideen om at få den myrdede kongesøn og hertug samt jarl af Sønderjylland Knud Lavard ophøjet til helgen mødte en hel del modstand, men ved den store kirkefest den 25. juni 1170 ophøjede pave Alexander den 3. Knud Lavard til helgen på grund af miraklerne, der fandt sted på lige præcist det sted, Knud Lavard blev dræbt. Hvilket blandt andet var en kilde, der begyndte at springe på drabsstedet, samt helbredelsen af en blind, hvilket de danske sendebude bekræftede under ed.

Hvis man ikke har nået at sige: "Det endelige farvel" til julen på Hellig Tre Konger, så er Sankt Knud Lavards dag den allersidste rettidig frisk, for … Sankt Knud pisker julen ud !

I det gamle bondesamfund var Sankt Knud Lavard meget populær og derfor så hyldede man ham både på hans dødsdag den 7. januar samt den 25. juni, hvor han blev ophøjet som helgen.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Sankt Knud Lavards dag.

Januar måned synes åbenbart …


Hverdagen.

… at den virkeligt skal holde stilen, så derfor vågnede vi i morges til et landskab, der er pakket ind i rimfrost og lige nu er der for øvrigt minus 6,9 grader udenfor her i Roskilde.

Jeg håber, at frosten og kulden meget hurtigt holder op igen samt at der ikke når at falde ret meget mere sne i løbet af denne vinter. For godt nok er det vinter, men derfor behøver verden udenfor jo ikke at være omdannet til en mega stor fryser.

Jeg tænker også på alle de mange småfugle samt dyr, der kommer til at lade livet i løbet af denne meget kolde tid på grund af kulden og fordi de simpelhen ikke har mulighed for at skaffe sig føde på grund af, at jorden dels er dækket af sne og at den dels er stenhård på grund af frosten.