Arkiver

Aftens menu …


Hverdagen.

… er der godt nok rigtigt mange timer til vi er nået til her hos os. Da min Skat og jeg aldrig når at få vores aftensmad før et sted imellem klokken 18:00 og klokken 20:00, men derfor komme dette indlæg nu alligevel til at handle lidt om aftens menu.

I det sidste år tid har der været en følgeton, der hedder "Aftens menu …", her på min blog. Fordi jeg stort set hver aften har taget et fotografi af den først potion af vores middagsmad, jeg har hældt op til mig selv. Dette billede er sammen med en kort beskrivelse af aftens menu blevet lagt ud på min blog.

Dette har jeg gjort, fordi jeg dermed kunne notere både med billeddokumentation samt ord, hvad vi har fået at spise til middagsmad i løbet af det sidste års tid og dermed kan jeg også se, om det virkeligt passer "at det har vi da lige fået".

Allerede nu her efter det første års tid med "Aftens menu …", kan jeg se, det ikke er helt forkert, når vi selv føler, at der er visse af retterne, som vi får temmeligt tit, for det er der. På den anden side kan vi også se, at temmeligt tit ikke altid er helt så tit, som vi selv troede.

Der er da også mange retter, som vi selv føler, at vi får tit, som vi stort set ikke har nået at få i løbet af det sidste års tid. Faktisk er det ret så sjovt for os at kunne bladre tilbage og dermed finde ud af, hvor længe det er siden, vi sidste har fået den ret, vi har sat os for, vi skal have i aften, og derfor er det endte med, at Aftens menu … fremover bliver et fast stort set dagligt indslag på min blog.