Dagsarkiv: onsdag, 3. marts 2010, 19:00

Aftens menu …


Hverdagen.

2010/03/03/301.jpg

… kogte kartofler, kogte rosenkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogt hamburgerryg samt nogle skriver rugbrød.

En varm and


Hverdagen, Ænder.

For lidt siden ringede det på vores hoveddør, det var postbudet, der gerne ville aflevere denne noget medtaget pakke …

2010/03/03/201.jpg

… til mig. Umiddelbart skulle man jo efter pakkens tilstand tror, den har været udsat for en både meget hård samt lange rejse, men selv om den godt nok er sendt fra Jylland til Sjælland nærmere bestemt fra Horsens til Roskilde, så synes jeg nu ikke, at afstanden er så lang, at den kan forklarer, hvorfor pakken mere eller mindre var blevet flået i stykker i den ene ende.

Pakkens afsender er fru Møller og den indeholdte dels dette søde kort …

2010/03/03/202.jpg

… og dels denne noget flade and …

2010/03/03/203.jpg

… der enten er i familie med pungdyrene eller har været udsat for et større kirurgisk indgreb. For den har en pung på maven, hvori der gemmer sig en lille gummi varmepude …

2010/03/03/204.jpg

… så jeg kan vel nok godt tillade mig at påstå, at denne and har en hvis form for indre varme, hvis den da ikke lige frem er hot.

😉

Fru Møller tak for både anden og kortet, ingen af delene havde jeg i forvejen. Lige nu ligger anden på vores seng, hvor den prøver på at komme sig oven på den noget anstrengende tur med Post Danmark, den lige har været udsat for.

På rødder


Hverdagen.

Det er i hvert fald ikke kun mig, der nyder, at solen lige nu skinner fra en høj flot klar blå himmel, for det gør vores potteplanter også. Det vil sige, det er nu kun dem af dem, der står i vores køkken samt i vores soveværelse, men de står så til gengæld også næsten på rødder, så de rigtigt kan nyde det der underlige lyse og varme noget, der lige nu strømmer ind af vinduerne til dem …

2010/03/03/101.jpg

… faktisk nyder den ene af vores to julekaktuser det der underlige lyse og varme noget så meget, at den er begyndt at sætte et hav af små røde knopper …

2010/03/03/102.jpg

… der bliver størrere og størrere for hver dag, der går, og jeg glæder mig til det skønne skue, det bliver, når de er sprunget ud.

Så smuk


Hverdagen.

Dagens solopgang var så smuk, at jeg tillod mig at sætte mig på køkkenbordet lige ved siden af køkkenvinduet, så jeg rigtigt kunne nyde synet fra første paket og selvfølgeligt havde jeg mit kamera i hænder, så derfor kommer der her en lille billedeserie, der viser dagens solopgang over Holbækmotorvejen, som den så ud klokken henholdsvis cirka 7:00 …

2010/03/03/001.jpg

… klokken cirka 7:05 …

2010/03/03/002.jpg

… klokken cirka 7:10 …

2010/03/03/003.jpg

… klokken cirka 7:15 …

2010/03/03/004.jpg

… klokken cirka 7:20 …

2010/03/03/005.jpg

… samt klokken cirka 7:25 …

2010/03/03/006.jpg

… via det lukkede vindue i vores køkken.

Det er onsdag …


Hverdagen.

… og dermed har min Skat samt jeg lige taget hul på denne uges tredje arbejdsdag, der forhåbentlig og også bliver denne uges tredjesidste arbejdsdag – han på sit arbejde og jeg herhjemme, hvor det er min mening, at jeg vil bruge dagen til at komme godt ned i bunken med tøj, der skal vaskes og stryges samt måske få ryddet lidt mere op samt sorteret i nogle af mine hobbymaterialer. For jo flere af dem jeg får på plads, jo lettere bliver de at få fat på og jo større bliver muligheden for, at jeg kan komme til at bruge dem.

Min Skat er desværre stadigvæk rigtigt sløj og jeg har det meget dårligt med, at han kører på arbejdet, når jeg kan fornemme, at han ville have haft meget bedre af at blive hjemme i sin seng. Noget jeg udemærket godt ved, jeg ikke kan overtale ham til at gøre, for dertil er han alt for pligtopfyldende, men på den anden side jeg kan ikke bebrejde ham det, for jeg har selv alt for mange gange gået på arbejdet i stedet for at passe på mit helbred.

I følge DMI vil dagtemperaturen i dag nå lige over frysepunktet og lige nu er der minus 0,5 grader her i Roskilde. Jeg kan se, at der er is på smeltevandspytterne ned på parkeringspladsen og jeg kan hører, at vores varmemester lige har kørt den store saltbøsse ud af garagen.

Så selv om vi i hvert fald i følge kalenderen nu er tre dage inde i det så efterlængste forår, så er der godt nok ikke ret meget forår i luften, hvis vi altså lige ser bort fra solsortens kønne morgensang, som den har underholdt med siden i søndags.