Jeg har brugt det meste af indeværende uge til at rydde op og sortere i indholdet af en enkelt flyttekasse, der dermed er blevet tømt. Det ser selvfølgeligt ikke ud af så meget, men da den kun indeholdte mange meget små ting som for eksempel knapper, perler og lignende, så er det rent faktisk rigtigt mange små ting, der har været igennem min hænder, før de så forhåbentlig endeligt langt om længe er kommet på plads og de dermed fremover vil være meget nemmere at finde frem samt få fat på, når jeg skal bruge dem.

Jeg håber, at når jeg en gang forhåbentlig ikke så forfærdigligt ret meget længere ude i fremtiden har fået alle mine kreative materialer puttet rigtigt på plads, at jeg så også får mulighed for at komme i gang med at bruge dem.

I mandags fandt jeg to nøgle blåt ( farve nummer 9 ) Bianca ( 100% merceriseret bomuld ) fra Marks & Kattens Garner samt opskriften, der var årsagen til, jeg tillod mig at købe garnet. Ideen er bare aldrig nogenside blevet ført ud i livet, for min mor, der jo i hvert fald efter hendes egen mening, var det eneste normalt begavede menneske, der nogenside har levet på denne jordklode og som for øvrigt var omgivet af en flok lalleende tåber, kunne ikke lide garnets farve og hun kunne slet ikke lide modellen, jeg havde tænkt mig at bruge det til. For øvrigt havde jeg heller ikke tid til at fremstille noget til mig selv, for der var altid et eller andet, jeg lige skulle fremstille for eller til hende.

For øvrigt skulle jeg igen efter Mors – det eneste normalt begavede menneske, der nogenside har levet på denne jordklode og som for øvrigt var omgivet af en flok lalleende tåber – mening heller ikke spille min tid på at hækle det, der var årsagen til, jeg havde købt garnet. For jeg ville aldrig nogenside komme til at bruge det, fordi det kun er billige liderlige tøser, som kun er ude på at bliver voldtaget af så mange mænd som over hovedet taget muligt, der går med kjoler eller nederdele.

Så det kom til at gå med disse to nøgler blåt garn lige som med de sytten nøgler tyndt hvidt garn, jeg i løbet af efteråret hæklede små runde mellemlægsservietter af.

Til al held er min mor – det eneste normalt begavede menneske, der nogenside har levet på denne jordklode og som for øvrigt var omgivet af en flok lalleende tåber – for længst død, det gjorde hun for 16½ år siden, og selv om jeg jo helst ikke må indrømme det samt udtale mig om min barndom offentligt, så er jeg faktisk glad for det. Om ikke af andre årsager så ene og alene fordi, hun ikke længere kan forhindre mig i udfolde mig kreativt samt i at være den pige, jeg rent faktisk inderinde er.

Så jeg tog granet samt opskriften og så gik jeg ellers i gang med at hækle dette bærestykke …

… der skal bruges som toppen på en kjole, samt dette mellemværk …

… der skal bruges i tallen på den samme kjole. Jeg har dog på fornemmelsen, at jeg omdanner det til et bælte. Det er så meningen af selv kjolen skal sys af et stykke matchende stof. Jeg har bare endnu ikke fundet eller købt stoffet, der skal bruges dertil, for jeg kan ikke helt blive enige med mig selv om, det skal være ensfarvet eller småmønstret.

Bærestykket samt mellemværket er designet af Ellinor Abenth og opskriften har været bragt i Familie Journalen nummer 29. Jeg kan bare ikke finde ud af i hvilket år, for det står der ikke noget om, men jeg vil tror, at det har været en gang i slutningen af 1980erne, og bort set fra jeg endnu en gang har måtte tilpasse en opskrift efter min egen ringe størrelse og at jeg har tilføjet tungekanten forneden, i halsen samt i begge ærmegab, så har jeg ikke foretaget yderligere ændringer.

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, bagte kartofler, stegte oksemedaljoner svøbt i bacon samt nogle skriver rugbrød. Det smagte mindst lige så godt, som det så ud til at gøre.

Da min Skat og jeg var blevet helt færdige med dagens køb hos Build A Bear, hvilket havde taget under en halv times tid, forsatte vi lige hen til Panduro Hobby, hvor jeg købte nogle små lynlåsposer, da jeg var udgået for den slags under min oprydning. Bagefter kørte vi ud til Netto på Holbækvej, hvor vi fik handlet godt ind til den næste lille uges tid samtidigt med jeg fik soldet lidt …

… for jeg kom til at købe fire blanke metal hårspænder, de kostede en rund tier, tolv små høje plastik hatte, de kostede en runde tyver, samt to gang tolv små spidse plastik hatte, de kostede en rund tyver per hold. Jeg har allerede nogle ideer med hensyn til, hvad jeg skal bruge det hele til.

Til sidste afsluttede vi indkøbsturen med at handle ind hos Aldi på Søndre Ringvej. Da vi kom hjem, satte vi lige de nyindkøbte varer på plads i fællesskab, og lige om lidt så skal vi begge to have noget frokost.

For ti år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om forårsjævndøgn, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

For en gangs skyld har jeg dog rettet i indlægget, før det blev postet, så det er de aktuelle oplysninger, man finder i det.

🙂

I dag, hvor det er forårsjævndøgn, går vi ind i sommerhalvåret, idet at det er i dette døgn, at dag og nat på hele Jorden er lige lange … nemlig tolv timer hver.

Normalt definerer man sommerhalvåret her på den nordlige halvkugle, det vil sige, den halvdel af Jordkloden, der ligger nord for Ækvator, som værende perioden fra forårsjævndøgn, der altid falder enten den 20. eller 21. marts, til efterårsjævndøgn, der altid falder enten den 22. eller 23. september.

Helt præcist er det i dag klokken 7:32 efter dansk tid, at Solens passere Ækvator og dermed begynder sommerhalvåret endeligt lang om længe. Så skal vejrguderne bare lige finde ud af at hæve udendørstemperaturen en hel del.

Jordens akse hælder 23,5 grader i forhold til det normale plan, hvormed bevægelsen rundt om Solen foregår. Dette betyder, at Solen faktisk kun står op omkring en nord-syd-gående linie to gange om året, nemlig henholdsvis ved forårs- og efterårsjævndøgn.

I sommerhalvåret står Solen op langs en sydøst-nordvest-gående linie og i vinterhalvåret står Solen op langs med en sydvest-nordøst-gående linie. Hvis man giver sig til at tælle dagene mellem de to jævndøgns datoer, vil man finde ud af, at sommerhalvåret er rundt regnet cirka en uge længere end vinterhalvåret, og at et halvår defineret på denne måde altså ikke helt præcis er et halvt år langt.

Dette hænger sammen med, at Jordens bane omkring Solen ikke er cirkulær, men derimod elliptisk, samt at sommeren på den nordlige halvkugle – det vil sige i den periode, hvor den nordlige del af jordaksen peger ind mod solen – for øjeblikket falder i den del af banen, hvor Jorden kommer længst væk fra Solen.

Det, at forbindelseslinien imellem Solen og Jorden overstryger lige store arealer i lige lange tidsrum, gør at den del af ellipsens areal, der svarer til sommerhalvår på den nordlige halvkugle, er større end den del af ellipsens areal, der svarer til vinterhalvår på den nordlige halvkugle. Det vil så sige, at sommeren altså er længere end vinteren.

Egentligt er det jo ganske herligt, at vinteren er cirka en hel uge kortere end sommeren, men det er der også lidt synd for dem, der bor på den sydlige halvkugle, hvor forholdet jo er omvendt.

Man kan så trøste sig med, at denne uretfærdighed ganske langsomt vil blive udlignet med tiden. Fordi Jordaksen ganske langsomt drejer rundt i en kegle, og det betyder, at om cirka 9.000 år vil den nordlige jordakse pege væk fra Solen. På dette tidspunkt vil vinter- og sommerhalvåret være lige lange på både den nordlige og den sydlige halvdel af Jordkloden. Hvorefter det vil begynder at blive omvendt … det vil altså sige, at den nordlige halvkugle vil begynde at få længere vinterhalvår og den sydlige halvkugle vil begynde at få længere sommerhalvår.