Dagsarkiv: lørdag, 20. marts 2010, 21:00

Blåt hæklet bærestykke samt mellemværk


Hverdagen.

Jeg har brugt det meste af indeværende uge til at rydde op og sortere i indholdet af en enkelt flyttekasse, der dermed er blevet tømt. Det ser selvfølgeligt ikke ud af så meget, men da den kun indeholdte mange meget små ting som for eksempel knapper, perler og lignende, så er det rent faktisk rigtigt mange små ting, der har været igennem min hænder, før de så forhåbentlig endeligt langt om længe er kommet på plads og de dermed fremover vil være meget nemmere at finde frem samt få fat på, når jeg skal bruge dem.

Jeg håber, at når jeg en gang forhåbentlig ikke så forfærdigligt ret meget længere ude i fremtiden har fået alle mine kreative materialer puttet rigtigt på plads, at jeg så også får mulighed for at komme i gang med at bruge dem.

I mandags fandt jeg to nøgle blåt ( farve nummer 9 ) Bianca ( 100% merceriseret bomuld ) fra Marks & Kattens Garner samt opskriften, der var årsagen til, jeg tillod mig at købe garnet. Ideen er bare aldrig nogenside blevet ført ud i livet, for min mor, der jo i hvert fald efter hendes egen mening, var det eneste normalt begavede menneske, der nogenside har levet på denne jordklode og som for øvrigt var omgivet af en flok lalleende tåber, kunne ikke lide garnets farve og hun kunne slet ikke lide modellen, jeg havde tænkt mig at bruge det til. For øvrigt havde jeg heller ikke tid til at fremstille noget til mig selv, for der var altid et eller andet, jeg lige skulle fremstille for eller til hende.

For øvrigt skulle jeg igen efter Mors – det eneste normalt begavede menneske, der nogenside har levet på denne jordklode og som for øvrigt var omgivet af en flok lalleende tåber – mening heller ikke spille min tid på at hækle det, der var årsagen til, jeg havde købt garnet. For jeg ville aldrig nogenside komme til at bruge det, fordi det kun er billige liderlige tøser, som kun er ude på at bliver voldtaget af så mange mænd som over hovedet taget muligt, der går med kjoler eller nederdele.

Så det kom til at gå med disse to nøgler blåt garn lige som med de sytten nøgler tyndt hvidt garn, jeg i løbet af efteråret hæklede små runde mellemlægsservietter af.

Til al held er min mor – det eneste normalt begavede menneske, der nogenside har levet på denne jordklode og som for øvrigt var omgivet af en flok lalleende tåber – for længst død, det gjorde hun for 16½ år siden, og selv om jeg jo helst ikke må indrømme det samt udtale mig om min barndom offentligt, så er jeg faktisk glad for det. Om ikke af andre årsager så ene og alene fordi, hun ikke længere kan forhindre mig i udfolde mig kreativt samt i at være den pige, jeg rent faktisk inderinde er.

Så jeg tog granet samt opskriften og så gik jeg ellers i gang med at hækle dette bærestykke …

2010/03/20/301.jpg

… der skal bruges som toppen på en kjole, samt dette mellemværk …

2010/03/20/302.jpg

… der skal bruges i tallen på den samme kjole. Jeg har dog på fornemmelsen, at jeg omdanner det til et bælte. Det er så meningen af selv kjolen skal sys af et stykke matchende stof. Jeg har bare endnu ikke fundet eller købt stoffet, der skal bruges dertil, for jeg kan ikke helt blive enige med mig selv om, det skal være ensfarvet eller småmønstret.

Bærestykket samt mellemværket er designet af Ellinor Abenth og opskriften har været bragt i Familie Journalen nummer 29. Jeg kan bare ikke finde ud af i hvilket år, for det står der ikke noget om, men jeg vil tror, at det har været en gang i slutningen af 1980erne, og bort set fra jeg endnu en gang har måtte tilpasse en opskrift efter min egen ringe størrelse og at jeg har tilføjet tungekanten forneden, i halsen samt i begge ærmegab, så har jeg ikke foretaget yderligere ændringer.

Aftens menu …


Hverdagen.

2010/03/20/201.jpg

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, bagte kartofler, stegte oksemedaljoner svøbt i bacon samt nogle skriver rugbrød. Det smagte mindst lige så godt, som det så ud til at gøre.

Årets 7. ups !


Hverdagen.

Da min Skat og jeg var blevet helt færdige med dagens køb hos Build A Bear, hvilket havde taget under en halv times tid, forsatte vi lige hen til Panduro Hobby, hvor jeg købte nogle små lynlåsposer, da jeg var udgået for den slags under min oprydning. Bagefter kørte vi ud til Netto på Holbækvej, hvor vi fik handlet godt ind til den næste lille uges tid samtidigt med jeg fik soldet lidt …

2010/03/20/101.jpg

… for jeg kom til at købe fire blanke metal hårspænder, de kostede en rund tier, tolv små høje plastik hatte, de kostede en runde tyver, samt to gang tolv små spidse plastik hatte, de kostede en rund tyver per hold. Jeg har allerede nogle ideer med hensyn til, hvad jeg skal bruge det hele til.

Til sidste afsluttede vi indkøbsturen med at handle ind hos Aldi på Søndre Ringvej. Da vi kom hjem, satte vi lige de nyindkøbte varer på plads i fællesskab, og lige om lidt så skal vi begge to have noget frokost.

Byg en and


Hverdagen, Ænder.

Min Skat havde en ekstra lettere blød fødselsdagsgave til mig, som jeg først kunne få tidligst i dag. For i tirsdag, da han købte alle de skønne led til mine to Pandora armbånd samt mine to Pandora halskæder, havde han nemlig, da han gik forbi Build A Bear ude på Ro´s Torv, fundet ud af, at der den 5. marts i år var kommet en helt ny kramme-nusse-venlig lille ven i form af en kort plysset and og sådant en mente han, at jeg simpelhen bare skulle have af ham i fødselsdagsgave.

Min Skat og jeg var blevet enige om, at når han havde været hos sin faste frisør, skulle vi køre en meget lille tur, hvorunder vi så lige skulle handle ind i fællesskab. Jeg har intet imod, at vi handler ind sammen, men jeg er godt nok ved at være mere end træt af, at jeg ikke selv bare lige kan gå en tur og så handle ind undervejs på grund af min ømme højre hæl.

Min Skat og jeg startede med at køre ud til Ro´s Torv, hvor vi fandt en parkeringsplads til bilen på den tredje etage i parkeringshuset, og så gik vi ned til Build A Bear shoppen.

Skal jeg være 100% helt ærlig, så synes jeg, at ideen samt hele konceptet bag Build A Bear er noget nær genialt … man starter med at finde ud af, hvilket dyr man gerne vil have, så står man mere eller mindre på hovedet i den kasse, hvor i dens slags ligger, så man kan udvælge lige præcist den, det skal være. Rent faktisk er den ikke mere end kun et søllet skind på dette tidspunkt.

Så kan man vælge om dyret skal have en lyd, men der det endnu ikke er muligt at få en rappende lyd, hoppede jeg det trin over samt gik direkte til fyldningen. Her har man mulighed for at vælge, om dyret skal være blødt, hårdt eller der imellem, jeg valgte, at min and skal være lettere erotisk buttet, og man får selv lov til at træde på pedalen, der styrer indsprøjtningen af fyld i ens dyr.

Når dyret er fyldt helt op, skal det have et hjerte, men inden hjertet bliver puttet ind i dyret, skal man lige varme det godt op, og derefter skal man massagere kærlighed og liv i det. Så bliver dyret syet sammen i ryggeren og bagefter bliver det målt samt vejet, og til sidste skal det navngives. Det blev min and så bare ikke, for jeg har endnu ikke fundet ud af, om det er en han eller en hun. Jeg fik dog at vide, at når jeg har fundet af, hvad den skal hedde, så kommer jeg bare derud igen og så bliver den navngivet samt få sin kombineret fødselsattest og navnebevis.

Til sidste, når man er nået til kassen og man har betalt, så kommer dyret ned i en transportkasse af pap, der er formet som et sødt hus …

2010/03/20/001.jpg

… og også her går personen bag disken helt med ind i legen. Faktisk synes jeg, det var nogle utrolig søde ekspedienter, der var i butikken. De gik alle som en helt op i selve skabelse prosessen og så havde de et virkelig godt tag på de kommende ejer af deres produkter.

Jeg er jo voksen i hvert fald hvis vi nøjes med at se på min alder, selv om jeg godt nok på nogle punkter tillade mig at holde liv i mit indre barn, måske især fordi jeg aldrig rigtigt fik lov til at være barn, da jeg var det, og måske derfor synes jeg, at min and er noget helt specielt. Jeg har jo ikke bare valgt den ud af de mange, der var i butikken, jeg har selv været med til at give den sin hel egen personlighed.

Jeg kunne se, at de børn, der var ude i butikken, gik endnu mere op i hele denne proces, end jeg gjorde, og derfor kan jeg virkelige godt forstå, hvorfor disse søde Build A Bear dyr er blevet så populære, for du køber ikke bare et krammedyr, du skaber det der imod selv. Når man tænker på, at man ikke kun får et nyt krammedyr, men at man også har fået hele oplevelse med det skabning med, så synes jeg heller ikke, at disse krammedyr er dyre.

Efter denne meget lange smøre, så må I nok heller få et billed af Rappe …

2010/03/20/003.jpg

… som den nok kommer til at hedde, for det er hverken et drengenavn eller et pigenavn, når jeg en gang når ud til Build A Bear på Ro´s Torv for at få den navngivet.

Ind til videre er Rappe blevet siddende i sit trygge hus …

2010/03/20/002.jpg

… for det virker som om, den lige skal have lidt tid, før den har mod nok til at komme i gang med at hilse på vores "få" andre ænder.

Forårsjævndøgn


Hverdagen.

For ti år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om forårsjævndøgn, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

For en gangs skyld har jeg dog rettet i indlægget, før det blev postet, så det er de aktuelle oplysninger, man finder i det.

🙂

I dag, hvor det er forårsjævndøgn, går vi ind i sommerhalvåret, idet at det er i dette døgn, at dag og nat på hele Jorden er lige lange … nemlig tolv timer hver.

Normalt definerer man sommerhalvåret her på den nordlige halvkugle, det vil sige, den halvdel af Jordkloden, der ligger nord for Ækvator, som værende perioden fra forårsjævndøgn, der altid falder enten den 20. eller 21. marts, til efterårsjævndøgn, der altid falder enten den 22. eller 23. september.

Helt præcist er det i dag klokken 7:32 efter dansk tid, at Solens passere Ækvator og dermed begynder sommerhalvåret endeligt lang om længe. Så skal vejrguderne bare lige finde ud af at hæve udendørstemperaturen en hel del.

Jordens akse hælder 23,5 grader i forhold til det normale plan, hvormed bevægelsen rundt om Solen foregår. Dette betyder, at Solen faktisk kun står op omkring en nord-syd-gående linie to gange om året, nemlig henholdsvis ved forårs- og efterårsjævndøgn.

I sommerhalvåret står Solen op langs en sydøst-nordvest-gående linie og i vinterhalvåret står Solen op langs med en sydvest-nordøst-gående linie. Hvis man giver sig til at tælle dagene mellem de to jævndøgns datoer, vil man finde ud af, at sommerhalvåret er rundt regnet cirka en uge længere end vinterhalvåret, og at et halvår defineret på denne måde altså ikke helt præcis er et halvt år langt.

Dette hænger sammen med, at Jordens bane omkring Solen ikke er cirkulær, men derimod elliptisk, samt at sommeren på den nordlige halvkugle – det vil sige i den periode, hvor den nordlige del af jordaksen peger ind mod solen – for øjeblikket falder i den del af banen, hvor Jorden kommer længst væk fra Solen.

Det, at forbindelseslinien imellem Solen og Jorden overstryger lige store arealer i lige lange tidsrum, gør at den del af ellipsens areal, der svarer til sommerhalvår på den nordlige halvkugle, er større end den del af ellipsens areal, der svarer til vinterhalvår på den nordlige halvkugle. Det vil så sige, at sommeren altså er længere end vinteren.

Egentligt er det jo ganske herligt, at vinteren er cirka en hel uge kortere end sommeren, men det er der også lidt synd for dem, der bor på den sydlige halvkugle, hvor forholdet jo er omvendt.

Man kan så trøste sig med, at denne uretfærdighed ganske langsomt vil blive udlignet med tiden. Fordi Jordaksen ganske langsomt drejer rundt i en kegle, og det betyder, at om cirka 9.000 år vil den nordlige jordakse pege væk fra Solen. På dette tidspunkt vil vinter- og sommerhalvåret være lige lange på både den nordlige og den sydlige halvdel af Jordkloden. Hvorefter det vil begynder at blive omvendt … det vil altså sige, at den nordlige halvkugle vil begynde at få længere vinterhalvår og den sydlige halvkugle vil begynde at få længere sommerhalvår.