Arkiver

Plyssede ænder


Hverdagen, Ænder.

Jeg er desværre stadigvæk sådant lidt nede humørmæssigt, min højre hæl bliver stadigvæk øm den mindste lille smule jeg støtter på den, min svimmelhed er godt nok på retur, men den er der stadigvæk og især når jeg skifter fra lodret til vandret eller fra vandret til lodret stilling, og som om det ikke var nok, så har min trommehinde i den højre ører stået og viberet i de sidste tre døgns tid, så det hele tiden "klikker" i det øre.

🙁

Igen i dag var Anne så sød, at hun havde lovet at køre mig, dels fordi jeg havde en tre måneder gammel aftale med min tandlæge klokken 9:20 og dels fordi jeg havde været så heldig, at min zoneterapeut, der i forhold til min tandlæge bor lige rundt om det næste hjørne, kunne tage mig klokken 10:00.

Anne ankom ved 9:00 og hun satte mig af ved min tandlæge, da jeg var færdig der, gik jeg så over til min zoneterapeut, hvorefter Anne og jeg mødtes i Algade. På vej hen til Kvickly, hvor vi begge to lige skulle handle lidt ind, kom vi forbi Tiger og i det, vi gik fordi de varer, der er udstillet udenfor butikken, hoppede denne lille plyssede størrelse …

2010/03/11/001.jpg

… op i mine arme. Hm … det passe nu ikke helt, men det ser nu meget bedre ud på skrift end at skrive sandhenden … at jeg mere eller mindre stod på hovedet i en af de udstillede trækasser for at finde lige præcist den mest plyssede af ænderne. Den kostede for øvrigt en rund tyver.

Da Anne og jeg havde været rundt om Kvickly, kørte vi ud til Holbækvej, hvor vi lige begge to handlede ind hos Netto, der hoppede denne lille plyssede størrelse …

2010/03/11/002.jpg

… der insisterede på, den skulle med hjem med lige præcist mig, op i min indkøbskurv. Så det kom den også selv om det kostede mig 29,00 kroner, at få lov til at bære den ud af butikken.

Anne gik ud til bilen med både hendes og mine varer, imens jeg lige var et meget hurtigt smut rundt om Super Best, der blev kun købt en pose majs-blanding, der var på tilbud, før vi kørte fordi Aldi og derefter hjem til mig.

Nu har jeg lige nået at putte de af de nyindkøbte varer, der skal i fryseren samt i køleskabet, på plads, og lige så snart jeg har spist min frokost, går jeg i gang med at sætte resten af de nyindkøbte varer på plads, hvorefter jeg lige skal have ryddet til side, vasket op, tørret af samt stillet på plads efter min Skats og min morgenmad samt min frokost, før jeg går i gang med at stryge den maskinefuld kulørte finvask, jeg nåede at vaske i morges.