Arkiver

Årets 5. ups !


Hverdagen.

Da min Skat havde nået at fotografere det meste af den første time tids af Roskilde Maraton, blev han enig med sig selv om, at vi skulle køre hjem, så vi begge to kunne få noget frokost, før han så ville køre ind til Folkeparken igen for at fotografere de cirka hundrede deltager, når de begyndte at komme i mål.

Det endte dog med, at vi startede med at køre ud til Hyrdehøjen Butikscenter, hvor jeg var så heldig, at Kvickly havde det garn, der er et af denne måneds medlemstilbud, i en af de ønskede farver nemlig hvid. Så derfor soldede jeg groft, for jeg købte to pakker a ti nøgler hvidt Marino ( 50% akryl og 50% bomuld ) med en løbelængde på 225 meter per 50 gram. Garnet koster normalt 19,95 kroner per nøgle, men i denne måned godt nok kun så længe lager haves og kun ved forevisning af medlemskort kan man købe en pose med ti nøgler i den samme farve for 99,95 kroner.

På vej hjem fra Hyrdehøjens Butikscenter kørte min skat og jeg lige rundt om Netto på Holbækvej, og da de stadigvæk havde nogle få pakker med metaltråd tilbage, købte jeg lige en pakke mere af hver farvekombination. Jeg var oven i købet så heldig, at jeg i dag også fik fat i en pakke med gule nuancer. Dermed fik jeg så lige soldet for 50,00 kroner mere og dagens totale sold ser sådant ud …

2010/03/07/301.jpg

… det hvide Marino garn skal bruges til et par cardiganer eller sweaters og det kønne kulørte metaltråd kan jeg både brodere med samt hækle af.

Jeg har endnu ikke nået at få nogen ide, som jeg simpelhen bare skal i gang med at føre ud i livet af noget af det nyindkøbte, men det skal nok komme på et eller andet tidspunkt og jeg glæder mig allerede til, jeg skal i gang med at fremstille noget af alt det nyindkøbte.