… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, frikadeller ala Peter, det vil sige med blandt andet knus stegt bacon, chili samt finrevet rød peberfrugt, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

… mit indlæg forrige onsdag, hvori jeg jo tillod mig at skrive om mit mildt skrevet meget dårlige forhold til alle dem jeg under et kalder for altuvidende hvidkittelklædte orakler, så har jeg fået nogle anonyme e-mail, hvori der står, at jeg ikke kan tillade mig at skrive … at min fars læge nok har trukket sin autorisation meget billig i en automat. For så dum, som han var, kan ingen simpelhen være, hvis de har nået at læse bare de ti første sider i en hvilket som helst lægebog.

Så er det, at jeg meget gerne vil havde at vide, hvorfor jeg ikke må skrive det, når jeg mener det ?

For klog det var den læge altså ikke, for havde der været bare en lille bitte smule form for omløb på hans første sal, så havde vi nok aldrig oplevet ting som for eksempel det, der forgik nogle få timer efter min far var død …

Klokken lidt over 8:00 om morgen den 20. februar 2003 ringede jeg til min fars læge, der på det tidspunkt havde telefontid fra 8:00 til 9:00 på alle hverdage. Jeg spurgte ham, om han ville komme ud til min fars akutplads på Lærkegården for at skrive min fars dødsattest, dertil svarede min fars læge: "Hvis jeg skal skrive en dødsattest for din far, må han komme til mig. For din far bor i Herlev og min konsultation ligger i Søborg og derfor går jeg ikke ud på sygebesøg !".

Jeg prøvede at fortælle min fars læge, at min far ligesom var død og at han derfor ikke var i stand til at komme til ham, hvor til min fars læge svarede: "Så må du jo køre ham !", hvor til jeg så tillod mig at fortælle min fars læge, at jeg ikke har noget kørekort og dermed har jeg heller ikke nogen bil. Dertil sagde min fars læge: "Så må du jo bare få en anden til det eller også må I benytte jer af en taxa". Så var det, at jeg blev gal og nærmest råbte ind i røret: "Min far er død og han er ikke i stand til at komme til dig, så denne gang skal du komme til ham, for i følge lovgivningen er det ens egen læge, der skal udskrive dødsattesten, når døden er indtruffet på egen bopæl eller noget, der kan sidestilles med egen bopæl, samt der ikke er mistanke om, at en forbrydelse ligger bag dødsfaldet og så er det for øvrigt fuldstændigt lige meget om lægen konsultation ligger i Skagen og afdød bor på Bornholm !".

Dertil svarede min fars læge: "Hvorfor tror du, at dig far er død ?", "Fordi han er holdt op med at trække vejret, der er intet hjerteslag eller puls, han er ved at blive kold samt stiv" svarede jeg, hvortil min fars læge så spurgte: "Burde du så ikke ringe til en læge, der kan tilse ham ?". Hvad fanden var det lige, jeg foretog mig ?

Cirka fire måneder tidligere havde fars læge vist, hvor god han var til anatomi. Jeg indrømmer hellere end gerne, at jeg aldrig selv har læst hverken anatomi eller medicin, men ikke destromindre kunne jeg udemærket godt se, at det råd, min far lige havde fået af sin læge, aldrig ville kommer til at virke …

Min far ringede til sin læge i hans telefontid en mandag, på det tidspunk havde min far ikke kunnet komme af med vandet siden søndag formiddag – altså i næsten i døgns tid, hvilket min far fortælte sin læge. Min far fortælte også sin læge, at han fra lørdag eftermiddag til søndag formiddag kun havde kunnet presse nogle ganske få dråber urin ud ved hver vandladning samt at han følte sig udspilet og at han havde meget ondt. Min far var altså ikke lige frem typen, der piv uden grund. Dertil svarede min fars læge: "Prøv at tage noget Laktulose ( læs: et håndkøbs afføringsmiddel ) og har det ikke hjulpet på dit vandladningproblem i løbet af ugen, så ring til mig igen på fredag, så må jeg udskrive et andet afføringmiddel til dig på recept".

Jeg var meget mildt skrevet chokeret over min fars læge "gode" råd og derfor tillod jeg mig at ringe til skadestuen på Herlev Syghus, hvor jeg fik lov til at tale med en sygeplejeske, der efter hun havde hørt om min fars symptomer sagde: "Jeg sender en ambulance med det samme". Hvilket hun også gjorde, den ankom med fuld udrykning.

Da min far ankom til Herlev Sygehus, blev han undersøgt samt behandlet lige med det samme. Det viste sig, at det var en urinvejsten, der havde sat sig fast og som derfor blokerede for hans vandladning. Det viste sig også, at hans urinblære var så udspilet, at det var lige før, den var perforeret og hvis det var sket, var min far død.

Hvis jeg ikke havde ringet efter hjælp til min far i denne situation, var jeg blevet dømt for drab, imens min fars læge var gået helt fri. For han kunne jo ikke gøre for, at hans "gode" råd ikke havde hjulpet og han kunne jo slet ikke gøre for, at et afføringsmiddel lige som ikke har nogen som helst form for effekt i forhold til et vandladningproblem.

Så uanset hvor mange e-mail, kommentarer med mere jeg fremover modtager og så er det fuldstændigt lige meget, om de er anonyme eller ej, så vil jeg resten af mit liv tillade mig at mene, at min fars læge simpelhen bare ikke var sin stillig værdi. Det var i hvert fald ikke hans skyld, at min far trods alt overlevede så længe, at han lige nåede at få sin 81 års fødseldag med fem dag før han døde.

For ti år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Benedicts og Sankt Bendts dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Benedicts samt Sankt Bendts dag og dagen er officiel mindedag for Europas værnehelgen Sankt Benedicts altså den hellige Benedict, der levede fra cirka år 480 til cirka år 547. Han blev født i byen Nursia i Italien.

Ifølge legenden så i år 529 slog Sankt Benedict sammen en lille flok munke sig ned i byen Cassino, der ligger imellem Napoli og Rom i Italien, hvor de grundlagde Vesteuropas allerførste kloster samt stiftede benediktinerordenen og nedskrev benediktinernes ordensregel altså den så kaldte Benedikts Regel.

Sankt Benedict klosterregler var imidlertid så stange, at man flere gange dog uden held prøvede at forgifte ham og derfor er en giftslange hans helgensymbol.

Lige som med mange andre af vores helgener fik også Sankt Benedict et mere nordisk klingende navn og derfor bliver han også kaldt Sankt Bendt.

I gamle dage lagde man meget stor vægt på, hvordan vejret arter sig på lige præcist dette tidspunkt af året, hvor vinteren er ved at lade våren tage over, og om Sankt Bendt samt Sankt Gertrud plejede man at sige .. "At Sankt Gertrud gerne vil holde fast i vinteren, imens Sankt Bendt gerne ser, at foråret nu får overtaget", "At ingen skal af vinteren prale, før både Sankt Gertrud og Sankt Bendt har rystet deres hale" samt "At blander Sankt Gertrud ikke, så blander Sankt Bendt og så bliver han ved hele foråret".

Ifølge folkeovertroen i det gamle bondesamfund så går frosten af jorden på Sankt Bendts dag og ormene vågner. For nu skal det gerne være blevet bare en lille bitte smule forår og vejret skal allerhelst være så lunt samt mildt, at man kan give soen tre rituelle slag på ryggen med en tør bynkestilk, hvorefter man kan lade den klare sig selv ude i det fri.