Arkiver

Små hvide hæklede kaniner


Hverdagen, Håndarbejde.

Det er godt nok ikke ret meget håndarbejde, jeg når lige for tiden. Det skyldes ikke, at jeg ikke har lyst til at sidde med den slags, for det har jeg virkeligt, men jeg har simpelhed bare ikke rigtigt den fornødne ro over mig til at gøre det. Så når jeg endeligt sætter mig sammen med en af mine hæklenåle, så ender det med, det kun bliver et eller andet småt, der bliver fremstillet.

Derfor har jeg i løbet af de sidste fem aftner kun nået at hækle fjorten små hvide kaniner, hvoraf de to kan ses her …

2010/03/25/301.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design og jeg har brugte lidt over et helt nøgle hvidt ( farve nummer 502017 ) "ID 12/4 Bomuld" ( 100% bomuld ) med en løbelænge på 250 meter per 50 gram fra Coop Danmark. Jeg fik de tolv første helt færdigt monteret kaniner samt to bagstykker og to forstykker af det hele nøgle, men jeg var så desvære nødt til at tage hul på det næste hele nøgle for at kunne montere de sidste to kaniner.

Deres snuder er en pink ( farve nummer 570189 ) tjekkisk rocaillesperler med en diameter på cirka 2,50 millimeter og deres øjne er to sorte ( farve nummer 570049 ) tjekkiske rocaillesperler med en diameter på cirka 2,50 millimeter. Alle perlerne er købt hos Panduro Hobby.

De blå ( farve nummer 258 59 ) og pink ( farve nummer 258 50 ) silkesløjfer er klipper af 3 millimeter bredt silkebånd fra Stof & Stil, og de er fyldt med lidt af indholdet fra en lille monteringepunde, der ligeledelse er købt hos Stof & Stil.

Jeg har meget kraftigt på fornemmelse, at min søde lille kaninflok nok inden påske skal nå at hoppe så meget rundt, at de har fået sig nogle nye hjem hos nogle af dem, der udgør mit socialenetværk.