Dagsarkiv: mandag, 29. marts 2010, 21:00

Flere små hvide hæklede kaniner


Hverdagen, Håndarbejde.

Ingen jeg fik set mig om, var min søde lille kaninflok hoppet langt væk fra mig, fordi de to og to meget hellere ville sprede lidt forårs- og påskehygge hos nogle forskellige personer i vores socialenetvæk.

Der var så simpelhen ikke andet at gøre ved det end at jeg måtte finde endnu et nøgle garn frem, det blev så det nøgle, jeg allerede havde taget hul, og så måtte en af mine hæklenåle og jeg så ellers bare i gang med at fremstille en ny håndfuld kaniner.

Denne gang blev det til tolv stykker af slagsen, hvor af de to kan ses her …

2010/03/29/201.jpg

… der er lige som sidste gang, jeg fremstillede en lille kaninflok, tale om mit 100% eget design og jeg har brugte lidt under et helt nøgle hvidt ( farve nummer 502017 ) "ID 12/4 Bomuld" ( 100% bomuld ) med en løbelænge på 250 meter per 50 gram fra Coop Danmark.

Deres snuder er en lyserød ( farve nummer 570188 ) tjekkisk rocaillesperler med en diameter på cirka 2,50 millimeter og deres øjne er to sorte ( farve nummer 570049 ) tjekkiske rocaillesperler med en diameter på cirka 2,50 millimeter. Alle perlerne er købt hos Panduro Hobby.

De blå ( farve nummer 258 59 ) og pink ( farve nummer 258 50 ) silkesløjfer er klipper af 3 millimeter bredt silkebånd fra Stof & Stil, og de er fyldt med lidt af indholdet fra en lille monteringspude, der ligeledelse er købt hos Stof & Stil.

Aftens menu …


Hverdagen.

… burritos ( læs: majspandekager ) …

2010/03/29/101.jpg

… fyldt med godt krydret stegt hakket oksekød, en fint snittet grøn peberfrugt samt en lille håndfuld fint snitte cherrytomater …

2010/03/29/102.jpg

… det smager dejligt samtidigt med det er hurtigt tilberedt og det giver en minimal opvask.

Påskeharerne


Hverdagen.

For ti år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den lange artikel om påsken, jeg her vil bringe et lille udklip fra … i dag handler det om påskeharerne …

2010/03/29/001.jpg

… der først blev en fast del af den nordiske forårs- og påske-tradition i begyndelsen af 1900-tallet.

I meget gammel tid blev harer betragtet som onde og ulykkebringende dyr. Den gang troede man fuldt og fast på, at Fanden og heksene ofte optrådte i hare-skikkelse.

Det var først for cirka hundrede år siden, at man så småt begyndte at acceptere harerne og kaninerne som forårs- samt påskesymboler, og påskeharerne eller kaninerne, der kommer med lakrids- eller sukker-æg, er nok kommet hoppende til Norden fra Tyskland.