Arkiver

Så er …


Hverdagen.

… endnu en alt for kort weekend allerede blevet afløst af endnu en alt for lang arbejdsuge, men så er det jo godt, at i hvert fald min Skat og jeg kan trøste os selv med, at hvis vi er heldige, er der "kun" fem arbejdsdage til, det forhåbentlig igen er weekend samt at der "kun" er tre hele arbejdsuger til, vi kan tage hul på vores ti dage lange påskeferie.

Det er mandag morgen og lige nu er udendørstemperaturen her i Roskilde minus 6,0 grader samtidigt med det hele er dækket af et pænt lag rimfrost. Så selv om vi er nået til den anden mandag i marts måned og vi dermed også er nået til forårets anden mandag, er der stadigvæk ikke noget, der tyder ret meget på, at foråret er sådant lige rundt om hjørnet og heller ikke lige rundt om det næste hjørne. Vi skal nok meget længere væk, før vi så småt kan begynde at skimte noget, der minder bare lidt om forår.

Ganske som sædvanligt nåede vores weekend at være overstået, før vi havde nået bare halvdelen af alle de mange ting, vi gerne ville have haft nået i løbet af den. Dermed har jeg ikke skrevet, at vi ikke nåede noget i løbet af weekenden, for det gjorde vi. Vi nåede bare ikke alt det, vi havde drømt om at nå. Måske skyldes det, at vi putter for mange aktiviteter samt gøremål ind i vores weekender ?