Dagsarkiv: tirsdag, 2. marts 2010, 19:30

En ny plys and


Hverdagen, Ænder.

Jeg overvejer at skifte læge eller rettere jeg vil meget gerne have en ny læge, da jeg føler mig alt andet end tryg ved min nuværende læge, men jeg skal lige havde fundet ud af, hvem det så skal være. Min Skat har foreslået, at jeg prøver at blive tilknyttet hans læger og derfor havde jeg aftalt et møde med den ene af dem i dag klokken 12:45.

For små tre ugers tid side, da jeg aftalte mødet, var jeg så naiv, at jeg havde forstillet mig, at min højre hæl ville være så rask på nuværende tidspunkt, at jeg var begyndt at kunne gå nogle kortere tur hver dag, men da det ikke lige frem er tilfældet, så havde Anne lovet at køre mig igen i dag. Derfor ankom hun ved 12:30 tiden og vi kørte så ind til Roskildes centrum, hvor min Skats læger holder til.

Lægen kunne ikke holde tidsplanen og derfor kom jeg først til ved 13:10 tiden. På det tidspunkt havde jeg så nået at få en længere snak med deres klinikassistent, der også er sygeplejeske, og selv om jeg nok aldrig blive god til eller tryk ved folk, der tilhøre kategorien af hvid kilteklædte personer, så er jeg dog lidt positiv over for hende. For selv om hun havde travlt og hun ikke helt forstod mig, så tog hun mig dog trods alt alvor, for hun prøvede at møde mig lige præcist der, hvor jeg befinder mig lige nu.

Jeg fik lov til at tale med den ene af lægerne og selv om der var afsat et kvarters tid til mig, snakkede vi sammen i næsten 25 minutter. Lægen ville gerne have af lidt at vide om, hvad der har været med til at gøre mig utryk ved læger med mere og hun lovede, at hvis jeg skrifter til dem, så vil de prøve på at tage hensyn til min manglede tillid samt prøve på at give mig en form for tillid til dem.

Under alle omstændigheder så overvejer jeg at skifte til dem alene på grund at deres imødekommenhed i dag samt fordi min Skat er ret godt tilfreds med dem.

Bagefter kørte Anne og jeg ud til Ro´s Torv, hvor jeg lige var et meget hurtigt smut inde hos Panduro Hobby, før vi vi gik ind i Føtex. Det var der, denne lidt gumpetunge størrelse …

2010/03/02/101.jpg

… hoppede ned i min indkøbskurv og der var simpelthen bare ikke noget at gøre. For den insisterede meget kraftig på, at den skulle med lige præcist mig med hjem. Så det kom den, det kostede mig dog bare lige 49,95 kroner at få lov til at tage med med ud af butikken.

😉

Da Anne og jeg havde handlet færdigt på Ro´s Torv, kørte vi lige rundt om Silvan samt posthuset ude i industrikvarter, før Anne kørte mig hjem samt hjalp mig med at bære alle mine nyindkøbte varer op.

Det er ved at blive lyst …


Hverdagen.

… og lige nu, hvor klokken er 7:26, har jeg via det lukkede vindue i vores soveværelse denne spændende, flotte samt lidt dramatiske udsigt …

2010/03/02/001.jpg

… til dagens solopgang over Holbækmotorvejen. Nu begynder vi endeligt langt om længe så småt at kunne mærke, at det er begyndt at blive lidt tidligere lyst om morgen og dagene er begyndt at være lidt længere.

I går …


Hverdagen.

… kunne min Skat og jeg så fejrer, at det nu er seks år siden, vi endeligt langt om længe kunne komme til at flytte sammen.

I den forbindelse var min første tanke … at så er det altså også alt for dårligt, at vi endnu ikke er blevet færdige med istandsættelsen af arbejdsværelset, køkkenet ( hvilket jo kan være lidt lige meget, da vi jo om kort tid skal til at rive om ikke det hele så i hvert fald hele den ene side af det ned i forbindelse med en total renovering af alle faldstammer samt lodrette vandrør ) samt soveværelset.

Det er altså også for dårligt, at vi endnu ikke er kommet i gang med istandsættelsen af badeværeslet, entreen samt stuen ( især badeværeslet komme til at koste kassen og vi skal lige havde sparet penge nok sammen til det, før vi kan gå i gang med det ) samt at vi stadigvæk ikke er blevet færdige med at pakke de sidste flyttekasser ud … men så var det, at jeg gav mig selv lov til at huske på, hvad min Skat og jeg også har måtte klare samt har skulle tages os af i løbet af disse seks års tid, der nu er nået at gå, siden vi flyttede sammen.

I hele perioden har min Skat været mere eller mindre overophængt med arbejdsopgaver med meget korte deadlines, og i flere lange perioder har hans arbejdsuge heddet … mandag, tirsdag, onsdag, torsdag samt fredag fra 6:00 til 18:00 og lørdag samt søndag fra 8:00 til 16:00 eller han har nøjes med at være på arbejdet i de normale otte til ni timer dagligt og så har han ellers arbejdet hjemmefra hver aften samt det meste af weekenderne.

For mit eget vedkommen har jeg dels haft nogle forskellige former for vikariater samt et enkelt fast job. Det længerevarende vikariat hed mandag, tirsdag, onsdag og torsdag fra 7:45 til 16:45 samt fredag fra 7:45 til 16:15 og det faste job hed i det sidste halvanden års tid mandag, tirsdag, onsdag og torsdag fra 6:00 til 14:00 eller 15:00 samt to til tre timers hjemmearbejde hver aften og 15 til 25 timers hjemmearbejde i løbet af hver weekend. Så måske er det ikke så underligt, at jeg til sidste kørte helt ned på grund af det job.

Hvis man så lægger den tid, der også hver dag blev brugt på at komme til samt fra arbejdsplansen oven i det ugentlige antal arbejdstimer, hvor meget reelt fritid var der så i grunden tilbage til at nå nogle af de overfor nævnte ting, når man lige havde klaret alle de daglige opgaver som at gøre rent, handle ind, tilberede mad samt aflive den medfølgende opvask og vaskningen samt strygningen af tøj ?

Der til kommer, at vi til at starte med passede min Skats farmor hjemme i hendes eget hus, ligesom vi også passede hendes hus samt have. Senere hjalp vi hende med at flytte ind i en plejebolig og vi besøgte hende stort set dagligt samtidigt med vi stadigvæk passede hendes hus samt have i næsten halvandet år, før det så endelige langt om længe blev solgt. Sidste år fik Farmor så endelig fred og vi skulle lige tage os af tømningen af hende plejebolig med alle de medfølgende opgaver.

Så var det, at jeg sådant lige pludseligt sad med en følelse af … hvor er vi i grunden nået langt med vores lejlighed både med hensyn til istandsættelsen af dem samt med at komme på plads i den efter vi er flytte sammen, og især når man sådant tænker på, hvor lidt tid vi i grunden har haft til vores rådighed til at udfører alle opgaverne.

Det kan meget godt være, at andre par var nået længere med deres lejlighed både med hensyn til istandsættelsen af den samt med at komme på plads efter flytingen på seks år, men var de nu også det, hvis de havde haft den sammen mængde arbejdsopgaver både lønnet såvel som ulønnet, som dem vi har haft, og de lige som os ikke havde fået nogen som helst form for hjælp til noget som helst ?