Dagsarkiv: fredag, 12. marts 2010, 19:30

Nyknækkede


Hverdagen.

Det er nu ikke ligefrem fordi vejret er alt for spændende i dag, men jeg havde et virkeligt stort behov for at komme lidt udendørs uden enten at have min Skat eller Anne med og derfor udfordrede jeg min højre hæl med at gå en tur over til Fakta i Østervangs Centret. Center er måske nok for meget at kalde det, for der er en Fakta, en kinesisk restaurant, en lille spillehal samt en bodega, og selv om der kun er cirka 400 meter derover og jeg dermed kun har gået cirka 800 meter i alt, så var det altså desværre mere end nok efter min højre hæls mening, for lige nu brokker den sig igen højlydt.

🙁

Jeg fik handlet lidt ind samt soldet lidt, for jeg kom til at give det herlige trekløver et helt nyt hjem …

2010/03/12/001.jpg

… det er godt nok ikke hverken ænder eller ællinger, men søde det er de og så kostede de kun en rund tier per styk. Måske skulle jeg tage mig lidt sammen og så gå i gang med at finde noget af mit påskepynt frem samt få det stillet op til hygge og pynt rundt omkring i vores lejlighed.

Aftens menu …


Hverdagen.

… er der godt nok rigtigt mange timer til vi er nået til her hos os. Da min Skat og jeg aldrig når at få vores aftensmad før et sted imellem klokken 18:00 og klokken 20:00, men derfor komme dette indlæg nu alligevel til at handle lidt om aftens menu.

I det sidste år tid har der været en følgeton, der hedder "Aftens menu …", her på min blog. Fordi jeg stort set hver aften har taget et fotografi af den først potion af vores middagsmad, jeg har hældt op til mig selv. Dette billede er sammen med en kort beskrivelse af aftens menu blevet lagt ud på min blog.

Dette har jeg gjort, fordi jeg dermed kunne notere både med billeddokumentation samt ord, hvad vi har fået at spise til middagsmad i løbet af det sidste års tid og dermed kan jeg også se, om det virkeligt passer "at det har vi da lige fået".

Allerede nu her efter det første års tid med "Aftens menu …", kan jeg se, det ikke er helt forkert, når vi selv føler, at der er visse af retterne, som vi får temmeligt tit, for det er der. På den anden side kan vi også se, at temmeligt tit ikke altid er helt så tit, som vi selv troede.

Der er da også mange retter, som vi selv føler, at vi får tit, som vi stort set ikke har nået at få i løbet af det sidste års tid. Faktisk er det ret så sjovt for os at kunne bladre tilbage og dermed finde ud af, hvor længe det er siden, vi sidste har fået den ret, vi har sat os for, vi skal have i aften, og derfor er det endte med, at Aftens menu … fremover bliver et fast stort set dagligt indslag på min blog.

Sankt Gregorius dag


Hverdagen.

For ti år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Gregorius dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Gregorius dag og i det gamle bondesamfund blev lige præcist denne helgen egentligt ikke dyrket særligt meget og det på trods af hans mærkedag var en ret så betydningsfuld dag, da alle former for indendørs arbejde nemlig skulle være afsluttet før Sankt Gregorius dag og der ikke længere måtte fyres op i huset eller tændes lys om aften efter Sankt Gregorius dag.

Den gang troede man nemlig, at forårsjævndøgnet faldt den 12. marts og da den lyse tid af døgnet dermed var den længste tid af døgnet, kunne man jo bare gå til ro, når det for alvor begyndte at blive mørkt.

Ifølge folkeovertroen i det gamle bondesamfund … så er Sankt Gregorius tø bedre end fireogtyve læs hø og hvis en krage kan skjule sig i den spirende rug på Sankt Gregorius dag, så bliver det et godt kornår.