Arkiver

Fyrretyve Ridderes dag


Hverdagen.

For ti år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Fyrretyve Ridderes dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er officiel mindedag for fyrretyve kristne soldater fra den romerske kejser Licinius, der regerede fra år 308 og til år 324, hærs tolvte legion, der i år 320 nægtede at ofre til de romerske guder, hvorefter de fyrretyve soldater helt nøgne blev tvunget til i en hel nat at opholde sig på en tilfrosset sø i Armenien. Næste dag blev de af dem, der ikke var frøset ihjel i løbet af natten, brændt på bålet i den armenske by Sebaste og dermed led de alle som en martyrdøden.

Ifølge folkeovertroen i det gamle bondesamfund så … som vejret er på Fyrretyve Ridderes dag, vil det være de kommende fyrretyve dag.

End videre så er det et meget skidt varsel, hvis det blæser på Fyrretyve Ridders dag, for så vil kornet blæse af akserne inden høsten, men hvis solen blot vil skinne så længe på Fyrretyve Ridders dag, som det tager en fummelfingret kælling at sadle en hest, så vil alt dog trods alt gå godt.