Dagsarkiv: onsdag, 4. maj 2011, 21:00

God nat sol


Hverdagen.

Så er min Skat lige blevet helt færdigt med ompotningen af de af vores små plantepusser, der trængte allermest til at få en ny større urtepotte, og så må resten af de små plantepusser vente med at blive potte om til i løbet af weekenden, og jeg er lige blevet færdigt med at vande dem alle sammen.

Jeg nåede for øvrigt at nyde eller rettere fotografere dagens solnedgang over Køgevej klokken lige præcist 20:29 …

2011/05/04/401.jpg

… før jeg lukkede døren ud til altanen, hvorefter jeg satte mig foran min computer og lige så snart jeg har skrevet det så absolutte allersidste punktum i dette indlæg, så vil jeg gå i seng.

Potte om – Del 4


Hverdagen.

Da min Skat og jeg i fællesskab havde aflivet aftens opvask samt fulgt skraldespanden ned, gik han i gang med den første ompotning af nogle af de knap så små spæde plantepusser …

2011/05/04/301.jpg

… fra det hold, han såede påskedag. Der var der også flere af de små plantepusser, der i løbet af de sidste par tre dages tid har klaget sig højlydt over, at deres fine sarte rødder bliver klemt i deres urtepotter, der efterhåndens er blevet alt for små til dem.

Det ser næsten ud at, at denne lille plante tænker …

2011/05/04/302.jpg

… er den store urtepotte mon til mig ? …

2011/05/04/303.jpg

… hvorfor vender du bunden i vejret på mig ? …

2011/05/04/304.jpg

… ah … der er ikke længere noget, der trykker min fine sarte rødder, gad vide hvor meget plads jeg har fået ?

Jeg kan nok godt tillade mig at skrive, at dette lille plantepus …

2011/05/04/305.jpg

… havde godt med rod i sin urtepotte, så det var mere end tiltrængt med en ompotning.

Venter og venter og venter og … – Del 2


Hverdagen.

Klokken cirka 19:20 ringede det på vores hoveddør, det var den håndværker, der skal tætne alle vores altans mange utætheder. Han ville bare lige fortælle os, at han ikke havde glemt os, men at samtlige af de opgaver, han skulle nå, før han skulle til os for at tætne vores altans utætheder, desværre havde taget meget længere tid end først beregnet og at han derfor ikke når til os før i morgen, hvor han så vil tage os som nummer to, hvilket vil sige, at han kommer i morgen formiddag efter kokken 9:00 samt før klokken 12:00.

Så der er altså stadigvæk håb for, at vores utætte altan måske bliver lidt mere tæt, så det fremover kommer til at regne samt sne knap så meget ind på den.

Aftens menu …


Hverdagen.

2011/05/04/201.jpg

… frugtsalat ala Tine, kogte kartofler, stegt medisterpølse, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

Venter og venter og venter og …


Hverdagen.

Det her med vores lukkede altan, der så bare ikke er helt så lukket, som den burde været det, er ved at udvikle sig til noget af en følgeton …

I onsdag under fem års gennemgangen af vores under-underbos samt vores altan, fandt man ud af, at den ene af altantårnets to bærende sokler var sunket med et par centimeter, hvilket min Skat allerede havde målt sig til, så den oplysning kom ikke lige frem bag på os. Det var dog ikke noget, der var slemmere end at håndværkeren, der konstaterede det, godt kunne udbedre det med det samme. Det krævede kun, at han havde fri adgang til alle tre altaner altså både til altanen i stuen, på første sal samt på anden sal.

Der var godt nok nogen hjemme i alle tre lejlighed, men da det ikke lige passede vores underbo, da hun var ved at nyde eftermiddagsolen og hun ikke ville forstyres, blev det udsat til mandag eftermiddag efter klokken 15:00. Håndværkerne, der skulle hæve altanerne, kunne dog ikke få lov til at komme til på vores underbos altan før ved 16.00 tiden.

I går brugte så den samme håndværker hele formiddagen samt det meste af eftermiddagen på regulere alle vinduerne på de tre altanen og pudsigt nok så hos vores underbo, der ellers påstod, at hun ikke havde problem med at åbne og lukke vinduerne på sin altan, brugte håndværkeren næsten dobbelt så lang tid på at løse opgaven, end han gjorde det hos vores under-underbo og os tilsammen.

Da håndværkeren var blevet færdig med at regulere vinduerne på vores altan, spurgte han mig: "Er der ellers nogle bemærkninger ?" og derfor fortalte jeg ham, hvor utæt vores altan rent faktisk er samt om hvor meget det regner samt sner ind på den. Det viser sig så, at den ikke er samlet godt nok og derfor er der "store" huller imellem sammenføjningerne. Det er dog noget, der kan udbedres ved hjælp af lidt silikone. Så derfor lovede håndværkeren mig, at det vil han gøre i dag efter klokken 12:00.

OK … klokken er 18:00 nu og det må vel siges, at være efter klokken 12:00, så håndværkerne kan vel stadigvæk nå at komme i løbet af aften, men endnu har vi altså ikke se noget til ham. Så jeg har lige som på fornemmelsen, at det nok ikke bliver i dag, alle vores altans utætheder bliver tætnet.

Så nu har jeg mere eller mindre spildt seks timer af mit liv på at vente på en håndværker, der endnu ikke er dukket op.

God morgen sol


Hverdagen.

Lige nu sender solen sine livgivende lyse varme stårler ind ad vinduet i både vores badeværelse, vores køkken samt i vores soveværelse og det er noget både alle de af vores potteplanter, der stå foran eller i nærheden af vinduet i køkken og soveværelset, samt jeg sætter meget stor pris på.

🙂

Dagens helt enkelt og dog noget så smukke solopgang over Astersvej klokken lige præcist 5:51 …

2011/05/04/101.jpg

… hvor solen lige akkurat var nået op over taget på bygningen foran vores blok. Det er for øvrigt ret så koldt her til morgen, for lige nu er udendørstemperaturen her i Roskilde minus 1,3 grader og det har efter min mening altså ikke ret meget med forår at gøre.

For allerførste gang i år …


Hverdagen.

… vil min Skat cykle til og fra sit arbejde i dag, hvilket vil sige, at han både starter samt afslutte denne arbejdsdag med en "lille" trilletur på cirka 35 kilometer.

Jeg friste næsten til at skrive, at det ikke lige frem kom bag på hverken min Skat eller jeg, at vejrguderne så selvfølgelig har valgt at skrue så langt ned for varmen udenfor her til morgen, at der lige nu er minus 1,5 grader her i Roskilde, så min Skat har taget lidt mere tøj på …

2011/05/04/001.jpg

… end hvad han normalt har, når han cykler. Der til kommer, at han ud over dagens madpakke også skal have både skiftetøj, da han jo ikke kan have sit cykeltøj på hele arbejdsdagen, sæbe, shampo, håndklæde, deodorant samt barbergrej med, så foruden cyklen …

2011/05/04/002.jpg

… skulle han også have en stor rygsæk med ned ad trappen …

2011/05/04/003.jpg

… i første omgang skulle min Skat dog ikke længere end til vores garage, for vores lille bil er igen blevet feberramt, da dens klimaanlæg stod af påskelørdag eller rettere det var påskelørdag, vi fandt ud af, at det er stået af, for det har jo ikke været i brug hele efteråret samt hele vinteren.

Da det er under ti måneder siden, bilens klimaanlæg blev repareret, mener vi, at det nok har en utæthed, så derfor starter min Skat dagen med at køre til vores faste værksted for at aflevere bilen, før han så cykler til sit arbejde og i eftermiddag cykler han så til værkstedet for at hente vores bil, før han køre hjem.

Jeg er lidt spændt på, hvor øm min Skat er i sin bagdel, ben med mere efter dagens to cykelturer, for det ender jo med at blive til næsten firs kilometer i dag og den længst tur, han indtil videre har cyklet i år, er "kun" på tredve kilometer.