Så er endnu en hel dag så småt ved at nærme sig sin afslutning og endnu en gang synes hverken min Skat eller jeg, at vi har nået bare tilnærmelsesvis halvdelen af alle de ting, vi gerne ville have haft nået i løbet af dagen. Så der er mere end godt, der kun er en arbejdsdag mere i denne uge, før vi kan tage hul på den efterlængtet weekend.
🙂
Vi er lige blevet færdige med at rydde til side, vaske op, tørre af samt stille på plads efter aftens menu og lige om lidt så skal jeg i gang med at vande samt bære alle vores små plantepusser fra deres faste dagpladser på hylderne ude på altanen til deres næsten lige så faste nattepladser på gulvet, sofabordet samt spisebordet inde i stuen, imens jeg vil nyde dagens solnedgang, der ser ud til at blive en sløret en af slagsen …
… det var den i hvert fald, da jeg fotograferede det overfor vist billede ved cirka 20:00 tiden, og bagefter når jeg måske lige at hækle en enkelt række på det igangværende projekt, der for øvrigt er lige ved at være færdigt, der er i hvert fald nu halvanden nøgle garn tilbage, før jeg går i seng.