Arkiver

Mandag formiddag


Hverdagen.

I morges valgte min Skat at passe på sig selv og derfor tog han ikke på arbejdet, dermed fik han så mulighed for at nå rundt om vores læger her til formiddag, hvor de har åben konsultation imellem klokken 10:00 og 11:00.

Min Skat cyklede hjemmefra ved 10:00 tiden, og jeg gik hjemmefra nogle få minutter senere, for dels ville jeg ud at gå min daglige tur og dels så skulle jeg rundt om Kort & Godt ved Roskilde Station få at købe den nye tema-bog, der udkom i dag.

Jeg startede med at gå rundt om skuret foran vores opgang, så jeg lige kunne putte skraldespanden ned i en af de fire opstillede container til dagrenovation, derefter var jeg lige rundt om skuret for enden af vores blog, så jeg kunne komme glas i den dertil opstillede container, før jeg gik rundt om containeren med pap.

Derfra forsatte jeg ad stamvejen samt Køgevej og lige før krydset imellem Køgevej samt Søndre og Nordre Ringvej stoppede jeg op, så jeg lige kunne fotografere det store kastanietræ …

2011/05/23/001.jpg

… der lige for tiden simpelhen bare er så flot med alle dets mange blomster. Derefter forsatte jeg ad Køgevej, men jeg nåede kun lige akkurat forbi indkørelsen til Roskilde Sygehus, før jeg måtte stoppe op igen, så jeg kunne komme til at fotografere de flotte guldregn …

2011/05/23/002.jpg

… der står lige før rundkørelsen, hvorefter jeg krydsede Ny Østergade og derefter forsatte jeg via tunnellen under banen for at komme over til Jernbanegade, hvor jeg var rundt om Kort & Godt ved Roskilde Station for at købe den nye tema-bog, der udkom i dag. Derefter var jeg lige rundt om Tiger og Netto i Algade samt Føtex i Roskilde Stations Center for at handle lidt ind, før jeg gik hjemad igen og jeg havde rent faktisk forventet, at min Skat var nået at komme hjem før mig, men det var så bare ikke lige tilfældet.